Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (4 af 7)


Fravær af ældre materiale har fået flere forskere til at tvivle på, at de gamle egyptere var i stand til at forudberegne solformørkelser.

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (4 af 7)

Afhandling hentes på nettet

 

Den hede debat, der opstod ved Ove von Spaeth’ nyorienterende forskning - også på grund af visse instanser hos hvem der åbenbart står megen prestige på spil - har bevirket, at det blev nødvendigt for mange flere interesserede uhindret at kunne stifte bekendtskab med selve den omtalte videnskabelige afhandling om Senmuts stjernekort.

Derfor er Ove von Spaeth’ afhandling - ikke alene den originale engelske udgave, men nu også i dens tilpassede danske version - blevet lagt ud i det elektroniske forum på www.moses-egypt.net

Det er et faktum, at Senmut-kortet såvel som visse senere egyptiske stjernekort inkluderer sådanne detaljer som f.eks. en planet, der er retrograd - en fra Jorden set ”baglæns bevægelse”. Der er i den forbindelse fundet korrekte egyptiske inskriptioner om, at planeter i perioder foretager en baglæns bevægelse. Stjernekortene kan tilmed vise solformørkelsers positioner. Alt dette udelukker, at stjernekortets særligt informerende konstruktion skulle være tilfældigt.

Længe før Pythagoras

Ud over de astro-mytologiske eller eventuelle astrologiske betydninger, er det selve eksistensen af de præcise planetariske positioner i Senmut-kortet, såvel som i andre stjernekort i de efterfølgende århundreder, der demonstrerer en klar ekspertise, hvad angår at foretage nøjagtige astronomiske beregninger af forholdene på himlen. Den matematiske kunnen, der ligger til baggrund herfor, viser egypternes kendskab til bl.a. finberegning af pi (f.eks. i ”Rhind Papyrus”, ca. 1.400 f.Kr., der er en afskrift fra endnu ældre dokumenter) og til hvad der senere kendes som Pythagoras’ beregningsmetode (ca. 600 f.Kr.) for retvinklede trekanter, og derfor. endda mere end tusinde år før Pythagoras.

 

Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten-04

Papyrus Rhind viser pyramidevinkel-beregninger.
Afskift i 1400-tallet f.Kr. fra ældre tekst.

 

Senere i 400-tallet f.Kr. erklærede Platon, der havde opholdt sig 13 år med sine studier i Egypten, ifølge hans elev Eudoxos’ optegnelser, at geometri (idet han også menes at have tænkt på krystallers formudtryk) var en af primærfaktorerne ved verdens skabelse. En række geometriske 3-dimensionale legemer af bestemte grundlæggende former kaldes i dag for ”de platoniske legemer”. Studiet af deres natur hjalp til forståelsen af sfærisk geometri, der også bidrager til særlig udbygning af astronomiske målinger på himlen.

Allerede den tidlige oldtids templer var skabt arkitektonisk fra geometriske harmonier og proportioner (med grundlag i arketypiske matematiske urbilleder, ligesom de krystallinske og organiske former og endda musik). Ligeledes var templer planlagt ud fra sigtelinjer til Solens vendepunkter og bestemte stjerner. Dette ses ikke mindst i Egypten, hvor netop også arkitekterne synes obligatorisk indviede i himmelkundskab. Et af mange eksempler på egypternes stærkt engagerede optagethed af stjernerne i deres kultur kunne opleves i Heliopolis, Nedre Egyptens religiøse hovedstad, hvor selveste ypperstepræsten blandt sine høje titler benævntes som: ”den største blandt stjerneobservatørerne”.

Artikel-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten
Download-fil: STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN - Ove von Spaeth


Artikel-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten
Læsefil med vendbare sider: STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN