Fysisk kost og psykisk kost
Under udførelse af magi blev en rituel indtagelse af fødevarer i sig selv betragtet som en form for indvielse. De iboende kræfter i de hellige symboler, tekster såvel som fysisk materiale kunne bevidstgøres gennem optagelse og integrering i det fysiske legeme – dvs. ved indtagelse gennem munden i form af en "psykisk kost" i stil med kristendommens nadver, hvor de troende ved altergang indtager Kristi legeme. Det er denne handling, hvor den indviede indtager guderne og deres kræfter, der beskrives i pyramideteksterne. Der fortælles reelt om en "altergang", hvor den indviede får skænket gudernes kvaliteter.
|