Skabelse af guder eller mestre var naturligvis ikke hverdagskost i det gamle Egypten. Referencer til denne fuldkommengørelse er da også sjældne i de egyptiske optegnelser − men interessante!

I præsten Nesibastets grav (21. dynasti) fandt man en ushabti med en tekst, der afslører meningen med denne titel. Den usædvanlig sjældne betegnelse "Hemmelighedernes mester" er skrevet på ushabtien, sammen med en tekst fra 5. kapitel i Tilsynekomstens bog – i stedet for det sædvanlige 6. kapitel, som beliver figuren med åndelig kraft, som kan bruges i efterlivet.

I et andet eksempel fra samme periode finder man en tilsvarende variant som på Amonemopets ushabtier, der også bærer titlen "Hemmelighedernes mester". Det er bemærkelsesværdigt, at 6. kapitel fritager ushabtiens ejer fra overhovedet at skulle arbejde i efterlivet, som et resultat af personens åndelige fuldkommenhed. Ifølge åndsvidenskaben er efterlivet en bearbejdningsproces, hvor livets erfaringer omdannes til varige egenskaber, men denne proces er naturligvis ikke nødvendig for et fuldkomment menneske. Teksten proklamerer:

"Det er mig, der løfter armene

på ham, der er livløs.

Jeg er udgået fra Hermopolis.

Jeg er en levende sjæl.

Jeg er blevet indviet ind i bavianernes hjerter."