Denne handling blev også gentaget i både templer og grave i den store mundåbningsceremoni – et ritual, som genopretter de fysiske funktioner som f.eks. evnen til at ånde, tale og indtage føde i det nye legeme hinsides den fysiske verden – som en garanti for en effektiv energioverførsel gennem alle bevidsthedsplaner. Det er samtidig et løfte om, at de fysiske sanser i døden erstattes af metafysiske sanser – et højere udtryk for de tilsvarende lavere sanser.

I tidens og rummets dimension udvikles det organiske liv via månerytmens månedlige cykliske forandringer. Men bevidsthedslivet udfolder sig på en mere øjeblikkelig måde. Og det valgte de gamle egyptere at symbolisere med rytmen mellem mørke og lys – nat og dag.

Horus legemliggjorde Solens rytme på Jorden. Det involverede en kontinuerlig, daglig undertvingelse af Seth, som repræsenterer truslen om uorden og kaos. Dette kaos skabes af adskillelsen af lys og mørke repræsenteret af Solens bevægelse i døgnrytmen.