Set i esoterisk lys lykkedes det ikke for Horus at tilintetgøre sin fjende. Men ved at kontrollere sin kraft og skabe den store symbiose sammensmeltede han de to principper – lys og mørke – orden og kaos − i skikkelse af "Nubti", en integreret guddom, der har fuldført syntesen af livets usikre afdelinger med forudsigelig lov og orden – Maat. Denne handling er det ultimative mål for faraoen – og målet for solindvielsen.

Men Seths modstand kan aldrig helt udslettes, for selvom kraften strømmer konstant, er Universet rytmisk – selv Guds eksistens er rytmisk. Selv Gud vil genopstå cyklisk, og derfor vil det være nødvendigt at sende en frelser, en genopretter af harmonien. Genopbygning og storhed må udføres efter hver handling, der skaber opløsning og reduktion. Det er forudsætningen for at udvikle nyt liv og nye lovmæssigheder. Det sker kontinuerligt i Universet. Det skete kontinuerligt i templer og grave. Og vigtigst af alt i hver eneste indsættelse af en ny Horus – en kongesøn eller Guds søn – på Jorden. 

Horemheb og Horus på tronen