Hieroglyffernes billedsprog
Hieroglyfferne repræsenterer lyde, ord og idéer, men de er sjældent udtrykt på en sammenhængende måde. Det er årsagen til, at de er blevet misforstået i nyere tid, og det har fået nogen til at tro, at der fandtes en eksoterisk og esoterisk (håndgribelig og skjult) skrivemåde, og at ingen af dem beskriver sandheden. Det vil være mere korrekt at sige, at hieroglyfferne overfører åndelige idéer og begreber ved hjælp af fysiske symboler – på samme måde som egypterne mente, at gudernes kræfter nemmere kan komme til udtryk gennem naturlige livsformer end gennem abstrakte principper.
Hieroglyffernes tre kommunikationsniveauer
Retskrivning med hieroglyffer benytter et system i tre niveauer. På første niveau bruges hieroglyfferne som bogstaver (fonogrammer), som repræsenterer et enkelt ord eller flere lyde. Når de kombineres, danner lydende de ord, der udgør det egyptiske sprog. Forskerne kender kun med sikkerhed konsonanterne. Vokalerne er kun omtrentlige i forskernes oversættelser. Den danske forfatter og forsker Ove von Spaeth skriver:
Egyptisk sprog blev skrevet uden brug af egentlige vokaler – egypterne indsatte selv vokalerne, mens de læste. De få hieroglyfiske billedskrifttegn, der fungerede som lydtegn, var konsonantiske og repræsenterede en, to eller tre konsonanter − f.eks. tegnet for hotep (‘tilfreds’) er et tre-konsonanttegn: h-t p.[1]
_________________________________
[1] Ove von Spaeth: Profeten som Ukendt Geni - 5. bind i serien Attentatet på Moses.
_________________________________
|