Den hellige ibis
Det er som regel vanskeligt at forstå betydningen af det gamle Egyptens symboler. Eksempelvis er måne- og solgudernes symbolik sammenblandet i en sådan grad, at det næsten er umuligt at skille symboler som ægget, lotusen og de "hellige" dyr ud fra hinanden. I det gamle Egypten betragtede man eksempelvis ibisen med den største hengivenhed. Ibisen var dedikeret til Isis, der nogle gange blev afbildet med Ibis-hoved, og det samme gælder visdommens gud Tehuti (som grækerne kaldte Thoth). I legenderne oplyser de gamle egyptere, at visdomsguden tog fuglens skikkelse, dengang han flygtede fra den onde Seth. Tehuti eller visdom og oplysning fører til oplysning og enhed med Gud – Seth eller materialisme fører til formørkelse og adskillelse fra Gud.
Seth
Herodot fortæller, at der var to ibis-arter i det gamle Egypten. Den ene ibis var helt sort, og den anden var sort og hvid. Den helt sorte ibis gav man æren for at bekæmpe og udrydde de "vingede slanger", som hvert forår kom fra Arabien og hjemsøgte landet. Den sort-hvide ibis var helliget Månen, fordi Jordens satellit er hvid og strålende på ydersiden og mørk og sort på bagsiden − den bagside, der altid vender væk fra Jorden. Desuden dræber ibisen slanger, der lever på landjorden, og er årsag til omfattende ødelæggelser af krokodillernes æg, og dermed redder den Egypten fra at få Nilen overfyldt med disse farlige dyr.
|