Benu-fuglen og topstenen
Benu-fuglen. Relief fra Inherkas grav.
Forskerne kalder topstenen på pyramiden og på obeliskerne for en "pyramidion". Der er tydeligvis tale om en nutidig og fransk betegnelse for denne symbolsk vigtige sten. De gamle egyptere kaldte den "Benu-stenen". Betegnelsen stammer fra den egyptisk skabelseslegende, der fortæller, at i "det første daggry" svævede en hejre – kendt af egypterne som Benu-fuglen – over gudinden Nuns vande (urhavet). Længe kunne den ikke finde et sted, hvor den kunne lande, men til sidst faldt den til hvile på en pyramideformet klippe, der stak op af vandet. Da den landede på denne topsten, åbnede den sit næb, og et skrig lød over Nuns ubetingede stilhed. Legenden fortæller videre, at verden herefter blev fyldt med "det, som bør vides". Det er tydeligvis denne skabelseslegende, der har inspireret til skabelsesberetningen i Johannesevangeliet 1,1 − "I begyndelsen var Ordet, Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud". Benu-fuglens skrig eller lyd skabte alt, og det var Benu-fuglen, der besluttede, "hvad der skal være, og hvad der ikke skal være."
Benu-fuglen er egypternes Fugl Fønix, men skal man placere Benu-fuglen i den egyptiske gudekreds, er den identisk med Osiris – men den er desuden et aspekt af skaberguden Atum, der symboliserer Det Ene Livsvæsen
“Benu-sten” eller “pyramidion”. Egyptian Museum i Cairo.
Tiden fødes
Den pyramideformede topsten, som Benu-fuglen landede ned på, var et helligt symbol i Heliopolis. Den fik form som en søjle med en pyramideformet top af sten − en "Benu-sten" eller en "pyramidion". Denne Benu-sten udstrålede det første liv og lys − ligesom dens sider reflekterer Solens lys ved solopgang ved dagens fødsel. Topstenen på enhver pyramide – eller endog hele pyramiden – repræsenterer Benu-stenen og indikerer, at alt hvad der er under denne topsten, er skabt af den trefoldige Gud, og alt er derfor udtryk for livslyset.
Benu-fuglens skrig indledte tidens cyklus, og efter de gamle egyptere mening var opdelingen i tid en guddommelig bestemmelse. Benu-fuglen blev derfor guddommen, der blev forbundet med inddelingen i tid.
|