Men hvad med menneskerigets bygmestre, der symbolsk har opført en ufuldkommen bygning? De fleste har arbejdet i blinde og uvidenhed, knap nok bevidste om deres åndelige ophav … og endnu mindre om deres åndelige mål. Og mange af de mere avancerede er i bedste fald kun bevidste om den dualitet, der omgiver dem … om stoffets raslende lænker, der modsætter sig åndens dragende kraft og sjælens frigørelse. Alt for få kender "Den Store Arkitekts" plan og de større bygmestre fra det overmenneskelige rige – Hierarkiets ældre brødre – som utrætteligt tilbyder at hjælpe og løfte "de små" … altså de mindre bygmestre fra menneskeriget.

Mennesket har aldrig bygget alene. Hvis blot det vidste det. Side om side med menneskeriget arbejder myriader af byggende devaer og elementaler (stoffets kræfter) – oftest upåagtet og upåskønnet af mennesker – men ikke desto mindre uadskilleligt forbundet med de livsvigtige stofhylstre, som mennesket beliver.

Og den tibetanske mester Djwhal Khul oplyser:

"En Sollogos arbejder stort set kun gennem de større bygmestre, "Manasaputraerne", i deres forskellige grader på solsystemets to højeste planer … De planetariske logoi arbejder primært gennem de tre næste planers (atma, buddhi-manas’) bygmestre, som bygger planetsystemerne og styrer deres funktioner. Mennesker arbejder gennem det lavere mentale og det astrale plans bygmestre, for de menneskelige tankeformer er kama-manasiske. De fysiske bygmestre drives automatisk til handling af de kraft- og energistrømme, som de store bygmestre sætter i gang i det finere stof."

Alice A. Bailey: En afhandling om kosmisk ild, s. 536-537

Derfor udstråles "Den Store Arkitekts" arketypiske plan via Sollogos og hans spejling, videre til Planetlogos … fra fuldkommenhed til relativ ufuldkommenhed og dermed skabes der involution – og omvendt evolution, hvor skabelsen igen bevæger sig mod den fuldkommenhed − "som allerede er". For evigt er den kosmiske Kristus fæstet til stoffets kors … indtil det erfares, at den lavere bevidsthed allerede er forenet med den højere. Herved opleves alle livenes ofre som intet andet end lyset og herligheden fra dagen, der skal oprinde … "hvor sønnen kendes og modtages i Faderens favn".

Det var denne lære, mestrene havde skjult i den store pyramides konstruktion. Da araberne i det 9. århundrede under ledelse af Abdullah el Mamoun brød ind i pyramiden, var det i håb om at finde de skriftruller eller inskriptioner, som rygterne berettede om, for de skulle indeholde vigtige informationer om menneskets udvikling og fremtid. Han drog skuffet bort uden at vide, at han faktisk fandt dem, for informationerne var skjult i selve konstruktionen.

Topstenen fra “den røde pyramide” ved Dashur
står ved pyramidens fod.