Frimurerorganisationen er et af de største broderskaber i verden. Den omfatter mennesker uafhængig af race og nationalitet. En frimurer er forpligtet til ikke alene at tro på, men også at udøve praktisk solidaritet, og dermed fungere i harmoni med andre frimurere.

Frimurerordenen afviger måske mest fra religiøse systemer ved at have mindre fokus på eksempelvis Guds natur og væsen, og ved at lægge mere vægt på en naturlig moral. Man forsøger først og fremmest at inspirere medlemmerne til at praktisere Ordenens grundprincipper i det daglige, praktiske liv.

Frimurerordenen anvender en særlig metode til at kaste lys over de moralske principper − men hvilken? Man benytter allegoriernes og symbolernes gamle metode. Man ser menneskets forhold til det guddommelige udtrykt igennem ceremoniel symbolik. Frimurerordenen benytter en symbolik, som gennem ceremoniel dramatik resulterer i, at de moralske principper præges i sindet og hukommelsen – først gennem indvielser og senere ved gentagelse af ceremonierne.

Tilsyneladende er der en selvmodsigelse i ordene tilsløret i allegori og belyst ved symboler. Men alle former for allegori og symbolik er kendetegnet ved, at de på samme tid skjuler og åbenbarer det, der symboliseres. Det, der åbenbarer sig for det indre syn, er skjult for det fysiske øje.

Der er diskussion om frimureriets oprindelse, men meget tyder på, at frimurerordenen nedstammer i lige linje fra oldtidens gamle mysterieskoler, for i Ordenens ritualer findes der tydelige spor af fortidens indvielsesritualer og den gamle mysterieundervisning. Det er det, der hentydes til med ordet "tilsløret". Hvis man har den nødvendige indsigt, ved man, at Ordenens allegorier, symboler og ceremonier rummer hele det åndelige menneskes drama, menneskets oprindelse, dets skæbne og dets udvikling i stoffets verden. Og de viser de forskellige stadier på vejen mod målet.

Men hvorfor er frimurerordenen en hemmelig organisation? Og hvad er det, der holdes hemmeligt? Det første spørgsmål kan besvares, men ikke det sidste. Formålet med Ordenens hemmelighedsfuldhed er ikke at forhindre, at nogle bestemte ord og handlinger bliver kendt af udenforstående. I middelalderen lå frimurerne sandsynligvis inde med visse hemmeligheder, der stod i forbindelse med byggehåndværket eller fagforbundet. I Indien findes der den dag i dag familier, hvor embedet som tempelarkitekt går i arv, og som er i besiddelse af overleverede hellige og hemmelige bøger, der behandler forholdet mellem arkitektur og astronomisk/astrologisk symbolik. Det er derfor let at forstå, at når frimurerordenen betragtes som efterkommer af de gamle mysterier, var det absolut nødvendigt at hemmeligholde denne esoteriske indsigt i de mange århundreder, hvor den kristne kirke forfulgte al videnskab og oplysning.