Refleksioner over problemet
Når man spurgte annoncørerne om trækileteorien kunne verificeres, svarede de, at de ikke selv havde gjort forsøg med fugtede trækiler. De accepterede blot det, man kunne læse i faglitteraturen, hvor det konstateres, at vandet ved materialets opsvulmning kan bevirke tryk på op til 13.500 atmosfærer.[1]
I Wood Technology af Tieman pointeres det, at de teoretiske formler ikke giver korrekt resultat ved lav fugtighedsgrad, og at højeste målte opsvulmningstryk ved "kolloidal gel" har været 51,3 atmosfærer. Granit har angiveligt en sammenhængskraft på 75 kg/cm2, og dermed er opsvulmningsgraden utilstrækkelig til at bryde granitten.
I værket The Swelling of Wood under Stress af Barkas fastslås det, at den almindeligt benyttede ligning for opsvulmningstrykket, som er baseret på lord Kelvins formel, af flere grunde er ubrugelig i praksis, og det undrer overhovedet ikke Barkas. Han oplyser som eksempel, at absorptionstrykket ved fugtet cellulose ikke siger noget som helst om det tryk, der findes hos vand og cellulose. Ved en undersøgelse viste det sig, at vandet i gelen måtte have en tæthed, der var to gange så stor som tætheden hos almindeligt vand. Da vand normalt er usammenpresseligt, må der et enormt tryk til for at give det denne tæthed.
Andre forsøg har vist, at en træprop, der er mættet med vand i fri tilstand, afgiver vand når den klemmes sammen, idet vandet presses ud af træproppens porer. For at kunne klemme vandet ud, behøver man ikke anvende et særlig stort tryk. Man må naturligvis skelne mellem den vandmængde, der absorberes gennem hårrørsvirkningen og den vandfugtighed, der absorberes i gelen. Denne sidste må ved opsvulmning først udfylde hårrørshulningerne, og derfor får man ikke noget nævneværdigt opsvulmningstryk, og årsagen er, at det drejer sig om porøst materiale.
Wise siger til denne problemstilling, at når en blok, der spændes ind i et mekanisk ikke elastisk bælte, fugtes til mætning og derpå tørres, får den en mindre ydre diameter end før. Når denne proces er gentaget 10 gange, vil træets volumen være reduceret til 2/3 af det oprindelige. Det skyldes, at fiberkaviteterne eller -hulrummene presses sammen af trykket, der opstår ved opsvulmningen. Men der kræves en række successive indspændinger, før træet er helt komprimeret.
_________________________________
[1] Jvf. Wise: Wood Chemistry
_________________________________
|