Fig. 1

Planche - Magi-og-metafysiske-kræfter-01

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

I en afstand på 63 m fra den centrale skålformede fordybning med den klippeblok, der hvilede på den (se fig. 1) var der opstillet instrumenter i et cirkelafsnit, der dækkede 90 grader. Der var 19 instrumenter, og alle var anbragt med 5 graders indbyrdes afstand inden for cirkelafsnittet. Alle instrumenterne befandt sig altså i en afstand af 63 m fra stenblokken. Radius i cirkelafsnittet blev omhyggeligt opmålt ved hjælp af et læderbånd med knuder. Instrumenterne bestod af 13 trommer og 6 trompeter. 8 trommer var store, 4 mellemstore og en enkelt meget lille. Trompeterne havde alle samme størrelse og form. Alle trommerne var ca. 1½ gange så lange som deres diameter. I den ene ende var de forsynet med en bund, mens de var åbne i den anden ende. Alle instrumenterne var anbragt med den åbne ende rettet lige mod den stenblok, der var anbragt i cirklens midtpunkt.

Regnet fra den ene yderkant til midten var grupperingen i afsnittet sådan: Først 1 stor tromme, så 1 trompet, derpå 2 store trommer og 1 trompet, derefter 1 stor og 1 mellemstor tromme, så igen 1 trompet og endelig 1 mellemstor tromme og den lille tromme. Denne sidste var placeret midt i afsnittet, og placeringen af instrumenterne på begge sider af denne midtertromme var symmetrisk.

De store trommer var ca. 1 m i diameter og 1½ m lange. De mellemstore trommer var ca. 0,7 m i diameter og 1 m lange. Den lille tromme var kun 20 cm i diameter og 30 cm lang.

De store og mellemstore trommer var hver for sig ophængt i to galger. Til dette formål var trommerne forsynet med fire øskener, to på hver side, hvorfra læderremme løb op til galgernes tværribbe foroven. Gennem den ene sides øskener løb en sigtestang, sådan at trommens munding kunne rettes nøjagtigt ind mod stenblokken. Da trommerne var temmelig tunge (de bestod af 3 mm-plader i 5 sektioner med ca. 7 mm tykke samlinger og vejede omkring 150 kg), måtte man, for at rette dem ind og for at kunne bevare sigtet mod stenblokken når den løftede sig, flytte den bageste galges ben tilbage. Galgerne kom herved til at hælde stærkere og stærkere, og det samme gjaldt trommerne, idet deres bageste ophængningspunkt sænkedes mod jorden. (Se billedet i fig. 1).

Trommernes bund så ud til at være af metal, og der blev slået på dem med store, tunge køller. Køllernes hoveder var beklædt med skind. Skafterne var ca. 0,75 m lange. Slagene ved hver tromme blev udført af to præster, der slog skiftevis. Takten var først to slag i minuttet, men øgedes hurtigt så meget, at Jarl ikke kunne følge med. Den mindste tromme gav en skinger lyd, som skar ubehageligt i ørene. Det var tydeligvis en signaltromme, der angav takten, for dens lyd skar gennem al larmen, når både trommer og trompeter var i gang.

Fig. 2

Trompeterne var 3,12 m lange. Deres tragtåbning havde en diameter på ca. 30 cm. Trompeterne bestod af 5 sektioner, der kunne skydes sammen som et teleskop. Sektionerne var længere, jo smallere deres diameter var. For Jarl så det ud til, at deres dimensioner var sådan, at hver sektion fik samme volumen. Også trompeterne, de såkaldte "ragdonger" (se fig. 2) hvilede på særlige stativer, så de kunne indstilles, sådan at de kunne følge klippeblokken i dens bane.