Hvad er forklaringen på, at civilisationer, som man i nutiden opfatter som primitive og tilbagestående, kunne være i besiddelse af indsigt i og forståelse af kræfter, som man end ikke kender? De gamle egyptere forklarer det med, at "guder vandrede blandt mennesker". Åndsvidenskaben bekræfter, at højt åndeligt udviklede, oplyste og indviede mennesker engang var fysisk til stede i Egypten, og de stillede deres magiske evner til disposition for menneskeheden. Gennemsnitsmenneskets bevidsthed var naturligvis mindre udviklet end i nutiden. De indviede kunne angiveligt anvende materialisationsteknikker, hvor de bl.a. bearbejdede stenblokke ved hjælp af tankekraft. Denne teknik blev selvfølgelig ikke brugt til at skabe de millioner af tons sten, der krævedes for at bygge pyramiden, for det ville kræve enorm kraft og koncentration, men tankemanipulerede sten blev brugt i hjørner, samlinger og afslutninger, og resultatet kan bl.a. ses i det såkaldte daltempel foran Sfinksen (billedet). Sandsynligvis påvirkede man granittens molekylestruktur, og derved blev stenene gjort plastiske, og på denne måde kunne de formes efter tanken. Stenene kunne bogstaveligt "flyde" om hjørner og danne tætsluttende samlinger. I denne artikel skal der gøres et forsøg på at sandsynliggøre denne påstand.