Egypten var hjemstedet
for den gamle magi
Khnum
Når man taler om magi i det gamle Egypten, er man nødt til at se nærmere på skaberguden Khnum. Khnum blev i de fleste tilfælde vist med menneskekrop og vædderhoved. Vædderen og de egyptiske guders vædderlignende hovedklædninger symboliserer de enorme skabende kræfter, som en skabergud er i stand til at udsende. Kraften indebærer, at guden både bogstavelig og i overført betydning målretter de makrokosmiske kræfter, der er skabt i Universet. Det samme gælder for mennesket i mikrokosmisk målestok, men her er energien vendt mod den mentale og åndelige påvirkning af både sind og stof.
Navnet Khnum stammer fra ordet "Khnem", som betyder "at forene", "at sammenføje" eller "at bygge". Evnen til at forene eller skabe syntese betragtede egypterne som en hellig alkymisk proces. Rødderne til ordet "kemi" eller "chemi" er "chem", som også stammer fra navnet på den egyptiske mysteriegud "Khem", der er identisk med skaberguden Khnum.
Fra sort stof til Guds lys
Egypten hed oprindeligt "Kemit", som betyder "den sorte jord". "Kemit" blev senere til det græske "Kemia", som nu er omdannet til det nutidige ord "Kemi". Når egypterne kaldte deres land for "Kemit", er forklaringen − udover aflejringen af sort nilslam i forbindelse med den årlige oversvømmelse − at Egyptens civilisation var planlagt til gennem forvandlingen fra sort jord eller mørkt stof at blive et tempel for det guddommelige lys. Khnum blev blandt andet kaldt Khnum-Ra, fordi han skabte lyset ud af mørket.
Efter denne introduktion, er det nu hensigten at forbinde de gamle egypteres informationer og åndsvidenskabens oplysninger med seriøse erkendelser i nyere tid, og denne søgen efter svar fra nutidens eksperter fører til den svenske Draken-konstruktør og civilingeniør Henry Kjellson.
|