I tusinder af år har utallige videbegærlige mennesker forgæves forsøgt at trænge ind til den hellige videnskabs "hemmeligheder". Det svarer til, at de forsøger at hugge et hul i havet ved hjælp af en økse. Redskabet må være af samme natur som den genstand, det skal bearbejde. Ånd består alene af ånd, og den esoteriske lære handler om verdens åndelige aspekt, som er utilgængelig for hjernebevidstheden. Det er årsagen til, at man i åndsvidenskaben gør opmærksom på, at "tanken er virkelighedens drabsmand".

Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at det er forkert at tænke. Det tvivlende og skeptiske sind er absolut nødvendigt. Kun ved hjælp af tænkeevnen kan mennesket opdage fejl, og fortidens traditioner kan renses for de tilføjelser, som har sneget sig ind i løbet af perioder med uvidenhed. At være skeptisk er ikke forkert. Hvis der skal være fremskridt, må der være kamp om det, der kommer fra fortiden, så man kan skille sandheden fra fejltagelsen.

Et af problemerne består i tænkningens grundlæggende kritiske holdning. Den kritiske intelligens ser fejl hurtigere end fordele og dårlige motiver hurtigere end gode. Og det fører til fortolkninger, der ofte nedgør eller endda latterliggør de gamle kulturer og deres idéer. Men man kan ikke forstå alt, når man bevæger sig ind i ukendte verdener. Medmindre man er parat til at være uvidende, er der ingen mulighed for at opdage ny kundskab. Hvis man forsker med bedrevidende arrogance, er resultatet ofte konklusioner, der siger mere om nutidens forskere end om fortidens vismænd.