Målinger i Egypten
Henry Kjellsons forskning bragte ham til Egypten. Under rejsen i Egypten målte Henry Kjellson strålingen på de fleste af de steder, han besøgte. For at tage resultaterne i rækkefølge fra syd til nord kan det nævnes, at han ikke kunne konstatere udslag ved Aswan hverken ved den røde granit i stenbruddet eller ved den sorte granit, som fandtes rundt om det. Der var heller ingen udslag i Luxor eller Karnak – og ingen i Kongernes dal, hvor han foretog målinger i flere kongegrave – blandt andet i Tutankhamons grav – samt i flere af områdets adelsgrave. Der kom heller ikke noget ud af målinger i Memphis, ved trinpyramiden i Sakkara eller inde i Serapeum – de hellige Apis-tyres nekropol og underjordiske gravlabyrint.
Sarkofagen afgav stråling!
Til gengæld var der positivt resultat nede i sarkofagen i Khufu-pyramidens såkaldte kongekammer. Uden for pyramiden gav geigertælleren nulværdien (5–6 udslag i minuttet). Inde i det såkaldte dronningekammer var der kun 1 udslag i minuttet, for her dybt ind i pyramiden under de enorme stenmasser kunne den kosmiske stråling åbenbart ikke trænge ind. Rundt om på gulvet og væggene i kongekammeret kunne han registrere nulværdien 1, men inde i selve sarkofagen nede ved bunden målte han ca. 30 udslag i minuttet – og dette måleresultat blev optaget på bånd.
Tyresarkofagerne i Serapeum viste ingen stråling
|