En ganske almindelig løkke var det første symbol for denne oprindelige cirkel eller cyklus, der viste sig i himmelrummet. Løkken er derfor den ældste form af ankh-korset, som i et enkelt symbol forener både cirklen og korset. Denne sløjfe eller løkke repræsenterer den cirkel, som stjernetegnet Store Bjørn beskriver på den nordlige himmel, og som svarede til "den ældste årsperiode". Man kan derfor konkludere, at den nordlige løkke eller "Ru" symboliserer denne del af himlen, som de gamle egyptere kaldte "Universets eller tidens fødselssted". Fra dette punkt på himlen blev solguden Ras bark (Universets form eller legeme) skabt, og derefter kunne Ra (livet) vise sig i sin form. Det usynlige liv (Gud) viste sig hermed i synlig manifestation. Det kan faktisk bevises, for H.P. Blavatsky oplyser i Den Hemmelige Lære, at løkken er en ark eller rek. Ankh-korsets "Ru" levede videre i det cypriotiske "R", og i det koptiske "Ro". Ro-tegnet blev en del af det græske kors, der består af "Ro" og "chi" eller "Rek". Rek eller ark-tegnet var derfor symbolet for al begyndelse (arche), og ark-sløjfen er det kors, der symboliserer den nordlige del af himlen.

På hebraisk betyder ordet ankh "mit liv" eller "min væren". Ordet er beslægtet med "anochi", der stammer fra navnet på den egyptiske gudinde Anuket (billedet th.). Gudinden Anuket − et aspekt af Isis − er livets gudinde, og hebræerne overtog ankhen fra egypterne. Udtrykket blev indført i sproget sammen med mange andre mysterieord af Moses, der var uddannet i de egyptiske præsters visdom.

Anken symboliserer liv (både det fysiske liv og det evige liv), og ankhen er derfor reelt den første form af tegnet for Venus, der er identisk med gudinden Isis. I esoterisk symbolforståelse betyder det, at menneskeheden og alt dyreliv er trådt ud af den guddommelige, åndelige cirkel og er sunket ned i det fysiske livs dualitet, som indebærer forplantning gennem forbindelsen mellem hankøn og hunkøn. Ankhen er derfor formet som en kombination af Osiris’ og Isis’ maskuline og feminine symbol, og som en forening af de to skabende principper – foreningen af Himmel og Jord. Osiris – ovalen eller ægformen – symboliserer evighed, og Isis – korset – repræsenterer en udvidelse i længde og bredde, der kan betegnes som en udvidelse fra uendelighed til rum. Ankh-korset er derfor også tegn på både udødelighed og "kommende liv" og "kommende tidsaldre". Man har derfor kaldt ankhen for en version af "Livets træ".