De fleste har oplevet en fanatisk og irriterende plageånd, der absolut vil påtvinge andre sine holdninger, selvom de tydeligt viser manglende interesse – og måske endda åbenlyst er afvisende og giver udtryk for uvilje mod åndsvidenskab. Den esoteriske lære har lidt stor skade pga. den adfærd. Men med et fundament af indsigt, dømmekraft og velvalgte ord er det nemt at vælge formuleringer, som et menneske, der er åben for læren, vil respondere på. Spørgsmålene fra det interesserede menneske vil antyde, hvordan man kan præsentere grundprincipperne med ord, der passer til spørgerens niveau.

Hvis en esoteriker har en stilling som f.eks. læge, underviser eller politiker, kan jobbet, arbejdsområdet og effektiviteten blive vanskeliggjort, hvis vedkommende vidt og bredt fortæller om sin interesse for åndsvidenskabelige emner – og ikke mindst om mestrene. Sådan et menneske bliver et nemt bytte for intrigante medmennesker, og det kan skade en professionel karriere. Eller hvis en esoteriker, der har en selvstændig virksomhed eller profession, hvor interessen for esoteriske emner er kendt, kan det skade både projekter og relationer, selvom interessen ikke påvirker arbejdet. Enhver tale om åndsvidenskab vil blokere, hvis den esoteriske lære ikke er en del af de almindelige aktiviteter.

Man er nødt til at vurdere behovet for opbygning af en "tavshedsmur" og fortsætte sit arbejde uden at omtale sine egne eller andres åndsvidenskabelige interesser. Også i hjemmet skal man lade være med at tale om åndsvidenskab og aldrig forsøge på at "omvende" de mennesker, man bor sammen med, hvis de tydeligt viser, at de ikke er interesserede.

En ægte esoteriker vil naturligvis aldrig fornægte sin overbevisning, for esoterikerens liv er baseret på overbevisningen. Hvis der sættes spørgsmål ved livsholdningen, skal man selvfølgelig stå ved sin holdning, men derudover skal man holde sine principper og personlige overbevisning for sig selv.