Gandhi troede derfor ikke på, at man i en ikke-volds situation bare læner sig tilbage og tillader, at man bliver gennempryglet. Ikke-vold er aktiv deltagelse – ikke passiv. Det er kærlighed, som altid vil afvise at blive forvandlet til had. Det vil sige, at sand kærlighed – baseret på ægte indsigt – er det samme som frygtløshed.

Det er derfor en kærlighed, der er uimodtagelig for alle ydre påvirkninger. For et menneske, der kender sand kærlighed, er der intet andet, der giver mening set i lyset af altings enhed. Mennesker er derfor ikke harmløse eller ikke-voldelige, fordi det gavner dem selv eller deres egen sag. Mennesker er harmløse, fordi de har udviklet sig og fået et glimt af sandheden − og sandheden om enhed er kærlighed. Kærlighed vil til alle tider være ikke-voldelig. Man kan dermed se, om mennesker i sandhed er harmløse. Herefter beslutter man at udstråle denne sandhed. Er dette ikke kærlighedens og lysets plan, der manifesteres fra det center, man kalder menneskeheden, og som forsegler døren til det onde?

Gandhi indså, at ikke-vold fungerer, fordi den er selve kernen i menneskets eksistens. Det garanteres af det faktum, at alene sandheden kan være og er evig. Ved udførelsen af ikke-vold vil man muligvis dø i den nuværende inkarnerede form, men det betyder mindre, når man først har sjælskontakt og kan se hinsides tid om rum. Ikke-vold præciserer derfor ens tro.

Enten er man sand i dette liv, eller også er man ikke. Enten tror man på den evige sjæl, der er menneskets sande identitet, eller på det forgængelige legeme. Gandhi tog beslutningen og identificerede sig derfor med sandheden om sjælen, og han veg aldrig fra denne overbevisning. Han var parat til at dø for sin tro − og det gjorde han, for han kendte til sin naturs absolutte sandhed. Gandhi beviste dermed sin tro på, at gruppens behov altid må gå forud for personlighedens.

Gandhi vidste, at hans arbejde her på Jorden ikke ville bære frugt mens han levede. I slutningen af sit liv vidste han, at han havde lagt et vigtigt sædekorn, og at der endnu ville gå lang tid, før dette sædekorn ville bære frugt. Han sagde:

"Ubegrænset ikke-vold vil kræve tid for at bliver universel. Man vil have god grund til at lykønske sig selv, hvis man lærer at erstatte samfundets junglelov med kærlighedens lov, og når man i stedet for at give plads til uvilje og fjendskab imod de mennesker, som man betragter som fjender, lærer at elske dem som ægte, potentielle venner".

"Vores ikke-vold metode halter af sted. Ikke desto mindre eksisterer den, og den arbejder stille og usynligt under overfladen – men den er trods alt forstået af de fleste."

Ikke desto mindre:

"Fremtiden afhænger af, hvad man gør i nutiden. Optimistisk set kan det siges, at ikke-vold endnu ikke har fundet den teknik, der kræves til at forvandle massernes bevidsthed, men fejlen findes altid i teknikken – ikke i den evige lov."