Den bortkomne Plejade

Legenden fortæller videre, at da solsystemet blev skabt, kunne den ene af de syv Rishier ikke finde sin brud, og man regnede derfor med, at hun var forsvundet. Rishien kunne ikke finde den bortkomne Plejade, og derfor forblev hun jomfru. Plejaden var imidlertid ikke blevet væk. Hun var taget til det nyfødte planetariske barn Jorden for at fungere som dets moder. Den bortkomne Plejade kaldes derfor "Verdensmoderen".

Legenden får en mere teknisk forklaring i en af Alice A. Baileys bøger:

"I de orientalske skrifter gives der flere interessante oplysninger om forholdet mellem Store Bjørn og Plejaderne. De syv søstre siges at være de syv hustruer til Store Bjørns syv stjerner. Hvad er mon sandheden i denne legende? Hvis Plejaderne er kilden til elektrisk manifestation – den aktive intelligens i solsystemet − og hvis det er deres energier, som beliver alt stof, så vil de uden tvivl repræsentere det negative aspekt, hvis polare modpol eller positive aspekt, må være deres syv ægtefæller eller Store Bjørns syv stjerner. Måske er det foreningen af disse to, der skaber solsystemet. Måske mødes disse to energityper – den ene fra Plejaderne og den anden fra Store Bjørn – og deres forening skaber den flammende eksistens på himlen, der kaldes solsystemet."

Alice A. Bailey: The Consciousness of the Atom, p. 156

Alice A. Bailey fortæller desuden:

"Tyren betragtes som Mælkevejens centralgruppe. Plejaderne er centralgruppen i Tyren, og Alcyone − en af de syv Plejader − anses for at være den stjerne, hele vores univers drejer sig omkring."

Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 610

Ifølge disse informationer er der ingen tvivl om Store Bjørns og Plejadernes vigtighed, og derfor er deres dominerende placering i de gamle kulturer er velbegrundet.