Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VEJEN TIL FULDKOMMENHED
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Vejen-til-fuldkommenhed-Undervisning-i-åndsvidenskab

VEJEN TIL FULDKOMMENHED (4 af 18)


Menneskets bevidsthedsevolution fra gudommelig gnist til fuldkommenhed. Alt liv er ét. I dette ene liv kan kræfter studeres, vækkes, udvikles og mestres.

VEJEN TIL FULDKOMMENHED (4 af 18)

Det åndelige livs love

 

Åndelige love er naturens love

 

Menneskets rytme er naturens rytme

Den praktiske åndelige livsførelse indebærer en systematisk erhvervelse af kontrol over tanker, følelser og handlinger. Det er en forudsætning for åndelige udfoldelse. Der findes regler, men de er sådan set bare naturlige lovmæssigheder. Impulsen til udfoldelse af åndelige evner er iboende og altid aktiv overalt i naturen. Evnerne stammer fra et uimodståeligt og kontinuerligt pres mod udvidelse og fuldbyrdelse fra ånden, der er indespærret i stoffet. Det åndeligt vækkede menneske er opmærksom på denne impuls i sit indre. Det samarbejder konstant med denne indre kraft. Det underlægger sig bevidst denne kraft og benytter den som en ledetråd i livet.

Essentielt er lovene få og enkle

Det åndelige livs love er naturens love anvendt af det menneske, der søger adgang til åndens rige. Essentielt er lovene enkle, og der er kun få. Og de er alle underlagt én lov. Denne overordnede lov siger, at adgang til enhver ny udviklingsfase forudsætter offer eller en symbolsk død af den velkendte adfærd, der hørte til den livsfase, der nu forlades. Ægget skal brydes før kyllingen kan komme ud af skallen. Det samme gælder mennesket, men her består skallen af egoisme og individualisme. Begge skal fjernes og erstattes af uselviskhed og “jeg-løshed” (gruppebevidsthed), der karakteriserer den næste fase.

Det åndelige livs første lov er derfor, at personligheden må dø – at mennesket må vokse fra selviskhed og egoistiske tendenser. Forvandlingerne vil ske naturligt, efterhånden som udviklingen skrider frem. Og det søgende menneske skaber dem selv ved egen kraft. Intet unaturligt tilstræbes. Intet overnaturligt udfolder sig. Det er det åndelige livs overordnede princip, at kendskabet til naturens lovmæssigheder bevidst erhverves af mennesket selv. Det kræver konstant selviagttagelse og selvjustering i lyset af de nye livsværdier, indtil de til sidst influerer på enhver tanke, følelse og handling. Dette menneske bliver et levende udtryk for det indre pres fra sjælen og ånden.

Menneskets livsrytme og naturens

På samme måde som naturen har sin rytme, der består af forår, sommer, efterår og vinter, hvor styrken af det indre pres varierer, således har mennesket en tilsvarende varierende livsrytme. Selvom naturen tilsyneladende hviler i perioder, er presset mod fortsat vækst aldrig helt fraværende. Selv dagsrytmen skjuler hemmeligheden om naturens udviklingsrytme. Morgenen er foråret, middagen er sommeren, aftenen er efteråret og natten er vinteren.

Verden, omgivelser, medmennesker, handlinger, fejl og succeser bliver det søgende menneskes lærere og vejledere. Det søgende menneske identificerer sig ikke med dem, men lærer af dem, og forsøger at forstå de principper, der styrer livets succeser og fejltagelser. I denne proces løses et af det højere livs mange paradokser, for samtidig med at man søger uselviskhed, skal man nøje iagttage sig selv. Idealet er selviagttagelse, og ikke selvoptagethed, og derfor bør det sublime motiv aldrig mistes af syne. Aktivt samfundsengagement er nøgleordet på denne udviklingsrejse, for selviagttagelsen og selvudviklingen er ikke at opnå fremgang for sig selv. Tværtimod er målet at lade det individuelle selv tone bort for at lade livets enhed tone frem.

Et andet paradoks, som mennesket skal lære at forholde sig til, er, at tankesindet både er kilden til begrænsning og kilden til frigørelsen fra denne begrænsning. Det er tankesindet, der skaber oplevelsen af adskilthed, og dette adskillende tankesind må dø. Men tankesindet er samtidig den kraft, der gør det muligt først at opdage og senere at virkeliggøre enhed. Derfor skal det enhedsskabende tankesind vokse, blomstre og bære frugt.

Artikel-Vejen-til-fuldkommenhed-Åndsvidenskab-Esoterisme
Download-fil: VEJEN TIL FULDKOMMENHED - Erik Ansvang


Artikel-Vejen-til-fuldkommenhed-Åndsvidenskab-Esoterisme
Læsefil med vendbare sider: VEJEN TIL FULDKOMMENHED