Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

NETVÆRK AF OPLYST KOMMUNIKATION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Netværk-af-oplyst-kommunikation-World-Goodwill

NETVÆRK AF OPLYST KOMMUNIKATION (3 af 7)


Elektroniske medier gør det muligt i langt større omfang at udvikle en omfattende udveksling af ideer. Krydsbefrugtningen blive kimen til en mere oplyst menneskehed.

NETVÆRK AF OPLYST KOMMUNIKATION (3 af 7)

Signaltid

 

Symbolet på denne synteseskabende proces er den stærkt reducerede ”signaltid” − det vil sige den tid, det tager at sende informationer fra afsender til modtager. Menneskeheden har overskredet en væsentligt periode i tid og rum på dette område, for man er gået fra en accept af, at det kan tage dage, måneder endog år, for at få budskaber overført til modtageren, til en overførsel, der kræver få sekunder på samme måde som overførsel af lyd- og lysbølger. Fra alverdens arbejdspladser og destinationer kan man udveksle e-mail, kommunikere i internetgrupper, holde chatmøder og besøge hjemmesider. En begyndende følelse af ”isoleret enhed” er ved at bryde frem som en identificerbar bevidsthedstilstand.

 

Netværk-af-oplyst-kommunikation-03-World-Goodwill

 

Overføringsmønstre

Ordet ”medie” har sin oprindelse i et latinsk ord, der betyder ”midte”. Mediets grundlæggende rolle er at fungere som en kommunikationskanal. Ligesom sproget fungerer som et overføringsmiddel mellem to eller flere mennesker, fungerer de fleste medier som formidlere af tanker og informationer for hele menneskeheden. Denne overføringsfunktion er navnlig markant, når det drejer sig om de nye medier. Men mønstret har ændret sig. Forud for det nye elektroniske medie var mønstret stort set pyramidalt. Informationerne passerede fra det videnskabelige område til de, der havde behov for information, og som regel var det samfundsborgere i høje stillinger. Nu minder mønstret mest af alt om cellerne i en bikube.

Takket være internettet og dets multimediale grene har offentligheden en direkte, fælles adgang til informationer og viden. Ved denne proces lærer man at foretage en bedre evaluering af de nyheder og data, der dukker op, uanset om de stammer fra de traditionelle autoritative kilder eller fra andre grupper. Men kan den øgede information sidestilles med større forståelse? Nogle gange ja, nogle gange nej. Den, der modtager informationer, skal gennemgå dem omhyggeligt, vurdere dem og integrere dem på den rigtige måde og samle dem til en intelligent helhed. De, der viderebringer informationer, skal vurdere, hvad de synes, der er vigtigt at meddele andre og kommunikere det klart og præcist med brug af færrest mulige ord.

Brugere af internettet har ubegrænset adgang til praktisk talt al samlet tænkning og alle aktiviteter, for informationerne spænder over alverdens emner, og derfor er det muligt i løbet af en enkelt aften at få kendskab til alt, lige fra de gamle filosoffers værker til de seneste nyheder. Den overvældende mængde af kommunikation i verden er blevet omtalt som en ”debat ude af proportion”.[1] Sproget og evnen til i den konkrete tænkning løbende at skabe tankeformer skal kontrolleres, sådan at men­tal forurening undgås.

 

 

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Breve om okkult meditation.

_________________________________

Artikel-Netværk-af-oplyst-kommunikation-World-Goodwill
Download-fil: NETVÆRK AF OPLYST KOMMUNIKATION - World Goodwill


Artikel-Netværk-af-oplyst-kommunikation-World-Goodwill
Læsefil med vendbare sider: NETVÆRK AF OPLYST KOMMUNIKATION