I sin bog, Weaving the Web, omtaler Tim Berners-Lee − opfinderen af internettet − sin vision om nettet som et universelt, fælles informationsmedie, der frit udnytter den eksisterende teknologi i modsætning til styring fra et eller flere magtfulde organisationer. Navnlig for de ubemidlede, der ofte mangler penge til at købe computere og betale for teletjenester, er det særligt vigtigt, at de også får adgang til informationer via internettet. Mr. Kwese Botchwey, leder af Africa Research and Programs, Center for International Development, Harvard University, omtalte engang ved en konference, at internettet ”− tilbyder Afrika en chance for at skaffe næsten gratis viden, men det store problem er at omkostningerne i forbindelse med internetservice er langt højere end for andre regioner.”[1]

Ulemperne overstiger mulighederne for de nye elektroniske medier, for til trods for informationer, tanker og ideer, der er til rådighed for langt flere mennesker end tidligere, har mange stadig ikke mulighed for at rejse ad ”informationens superlandevej”. Men det samme medie, som forbigår dem den ene vej, sender søgelyset på deres dilemma en anden vej, for man har erkendt problemet med ”kommunikationsteknologiens marginalisering”, og forhåbentlig vil det hurtigst muligt blive afhjulpet. Og det kan meget vel blive realiseret af de marginaliserede, som i denne tid – netop på grund af massekommunikationernes gennemslagskraft − generelt er bevidste om det, de mangler kendskab til.

Adgangen til de nye elektroniske medier kan begrænses af politiske hensyn snarere end af økonomiske årsager. Mange regeringer − navnlig de, der ikke har tradition for demokrati − betragter nogle gange internettet som en trussel. Borgerne kan potentielt benytte internettet på en måde, der strider mod landets traditioner og regeringens ønsker. Det er ikke en nyhed, at kommunikationsredskaber kan benyttes til at nedbryde krystalliserede skikke. Trykpressen omtales ofte som en uundværlig faktor i Martin Luthers religiøse reformforsøg. Tempoet, tilgængeligheden, den større rækkevidde og nytten af de tanker, der blev gjort mulige af trykpressens efterfølgere, udgør de nye kommunikationsfaktorer. Selv i de mere åbne, demokratiske samfund skabte ”direkte digital repræsentation” i modsætning til repræsentation ved udvalgte embedsmænd, flere udfordringer, end man havde forestillet sig.

_________________________________

[1] Citat fra The United Nations Department of Public Information and Non-Governmental Organizations Conference, Meeting the Challenges of a Globalized World, New York.

_________________________________