Der blev i stor udstrækning anvendt ædelmetaller til udsmykning af templerne. Guld og sølv var højt skattet. Og de store mængder, der dengang blev fremstillet af kemikerne – eller alkymisterne, som de kaldes i dag – kan siges at have fjernet dem fra kategorien ædelmetaller. Denne evne til at forvandle metaller var ikke almindelig udbredt, men tilstrækkelig mange havde den, og derfor blev der fremstillet enorme mængder. Guld blev beundret mere end sølv og derfor produceret i langt større mængder.

I den toltekiske tid og i den efterfølgende kulturperiode blev alle Atlantis’ skoler og læreanstalter opretholdt af staten. Alle børn skulle gennemgå grundskolen, men den efterfølgende undervisning var meget forskellig.

Grundskolen udgjorde en slags udskilningsløb. Sammen med børnene fra de højere samfundslag (der ofte havde gode, medfødte evner), blev de, der havde gode studieevner, optaget i de højere skoler omkring 12-årsalderen. Læsning og skrivning, der blev betragtet som forberedende fag, havde de allerede lært i grundskolen.

Men læsning og skrivning blev ikke betragtet som nødvendige fag for de store folkemasser, der måtte bruge deres liv til det landbrug eller hånd-værk, som samfundet havde behov for. Derfor blev størstedelen af børnene med det samme sendt videre til de tekniske skoler, der egnede sig bedst til deres forskellige evner. De vigtigste af disse var landbrugsskolerne, men enkelte former for mekanik indgik også i undervisningen, mens jagt og fiskeri naturligt blev inddraget i de afsidesliggende egne og ved havet. På den måde fik børnene alle sammen den uddannelse, der passede bedst til dem og deres situation.

Børn med større evner, der havde lært at læse og skrive, fik en langt mere omfattende uddannelse. Planternes egenskaber og helbredende kræfter udgjorde eksempelvis et vigtigt studieområde.

Der var ingen egentlige læger på den tid. Ethvert uddannet menneske kendte en del til lægevidenskab og kunne praktisere magnetisk healing.

Der findes analogier til denne form for undervisning i nutiden, men det, lærerne hovedsagelig fokuserede på, var udviklingen af elevens psykiske evner og forståelsen af naturens mere skjulte kræfter.

I det toltekiske kejserrige lagde man stor vægt på landbrug. Ikke alene lærte arbejderne deres opgaver at kende i de tekniske skoler, men der var også læreanstalter, hvor elever kunne få den nødvendige viden til at udføre eksperimenter med avlsarbejde og krydsninger af både dyr og planter.

Fra åndsvidenskaben siges det, at hveden ikke er udviklet på denne planet. Den var en gave fra Manuen, som bragte den med sig fra en anden planet. Men havre og nogle af de andre kornsorter er resultatet af krydsninger mellem hvede og Jordens vilde græsarter. De eksperimenter, der gav disse resultater, blev udført i Atlantis’ landbrugsskoler.

Naturligvis krævede den form for eksperimenter stor viden, men den største bedrift, de atlantiske landbrugere præsterede, var udviklingen af bananen. I sin oprindelige vilde tilstand lignede den en aflang melon − næsten uden frugtkød, men fuld af kerner ligesom en melon. Det var naturligvis først efter hundredvis (eller tusindvis) af år med konstant udvælgelse og elimination, at den nuværende næsten frøløse plante blev udviklet.