Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TYRENS TEGN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Tyrens-tegn-Jim-Bourne

TYRENS TEGN (10 af 11)


Esoterisk set er Wesak i Tyrens tegn en ceremoni, hvor man i meditation forsøger at forstå den guddommelige plan og gruppens relation til den.

TYRENS TEGN (10 af 11)

Lysets kraft

 

Tyrens-tegn-13-Jim-Bourne

 

Indtil da fortsætter nedbrydningen af Jordens æteriske væv, fordi de to nedbrydningsprocesser intensiveres. Lysets kraft tiltager, efterhånden som medlemmerne i Den Nye Verdenstjenergruppe øges i antal og udvikler handlekraft. Atomprøvesprængninger har langt frygteligere virkninger, end man først troede. Hertil har Djwhal Khul denne vigtige kommentar:

 

Frigørelsen af atomenergi har en langt kraftigere virkning på planetens æteriske væv, end den har på planetens faste fysiske stof.[1]

 

Der er brugt tid på at analysere nogle af den tibetanske mesters udtalelser, der blev nedskrevet over en 30-års periode (fra 1919 til 1949). Om disse udtalelser opfattes som sande eller falske − eller om de kan misforstås − må den enkelte afgøre med sig selv. Om metoden til at nå disse mål, kan man ikke have nogen egentlig mening om, og det vil være blændværk at forsøge at sige noget kvalificeret om, hvad der vil ske i de kommende år.

Nødvendig nedbrydningsproces

I mellemtiden står menneskeheden over for en stadig større kritisk periode, indtil udviklingen når et klimaks. Menneskeheden er i stigende grad blevet udsat for påvirkning fra de lavere astrale underplaner, som den nu nemt kommer i kontakt med. Det ses tydeligt i de negative virkninger på menneskehedens astrale og fysiske legemer − eksempelvis i stigningen i kriminalitet overalt − brugen af lavere psykiske kræfter − svækkelse af den fysiske krop, som ses i udbredelsen af sygdomme − stigningen i psykiske lidelser, i neurotiske tilstande og i mental ubalance. Alt dette er et resultat af nedbrydningen af Jordens æteriske væv. Men samtidig er det nødvendigt at forstå, at det er en del af evolutionsplanen, og at det giver menneskeheden mulighed for at kunne tage det næste skridt i udviklingen.[2]

 

Tyrens-tegn-14-Jim-Bourne

 

Medlemmerne i Den Nye Verdenstjenergruppe er blevet undervist igennem flere århundreder til at håndtere den nuværende planetariske krise. Det overgår ikke deres evner og egenskaber at skabe harmoni ud af de aktuelle konflikter. Man skal huske, at medlemmer af denne gruppe findes i alle lande, i alle samfundslag, og at de arbejder på niveauer og områder, hvor de er bedst egnede. Den Nye Verdenstjenergruppe danner én stor planetarisk organisme, der arbejder for at fuldføre den guddommelige plans forskellige aspekter − og det vil lykkes for dem. Deres opgave er på dynamisk måde at lade energien af viljen-til-det-gode strømme ud over hele Jorden. Deres grundlæggende egenskab er at kunne arbejde trofast og tålmodigt med kærlighedens kraft, med visdom og med dygtighed i handlemåde. Til sidst vil harmonien sejre ved at demonstrere viljen-til-det-gode.

 

Tyrens-tegn-15-Jim-Bourne

 

 

_________________________________

[1] Se Alice A. Bailey: Hierarkiets Fremtræden, s. 13-14, og Discipelskab i Nye Tidsalder, II, s. 79

[2] Uddybes i Alice A. Bailey: Hierarkiets Fremtræden, s. 16

_________________________________

Artikel-Tyrens-tegn-Jim-Bourne
Download-fil: TYRENS TEGN - Jim Bourne


Artikel-Tyrens-tegn-Jim-Bourne
Læsefil med vendbare sider: TYRENS TEGN