Grundideerne i religionerne er identiske, men de er samtidig forskellige i mange af deres udtryk. Mennesket er som bekendt et indviklet væsen, og derfor har menneskets bevidsthed mange facetter. Mennesket er ufatteligt kompliceret. I udviklingens forløb må det gennemleve utallige stadier i bevidsthedsudviklingen, og derfor er religionerne tilsvarende nødt til at være talrige. Man behøver bare at kaster et blik på nutidens verden med dens mange forskellige religioner, der lægger vægt på bestemte lærdomme og som følger en bestemt stifter. I et hinduistisk helligt skrift siges det at:

"Mennesket nærmer sig mig ad mange veje.

Men ad hvilken vej et menneske end nærmer sig mig,

så byder jeg det velkommen ad denne vej,

for alle veje er mine."

Når nutidens religioner studeres, er det vanskeligt at påstå, at de store religioner, der bygger på Verdenslærernes inspirationer, har bevaret deres magt over hjerter og hjerner i menneskeheden. Navnlig når man iagttager kristendommen – den herskende religion i Europa – må det indrømmes, at nutidens Europa langt fra udstråler denne religions lys og kraft. De troende lever ikke efter religionens forskrifter eller forsøger at følge Verdenslærerens eksempel. Mange påstår, at de er kristne og at de tror på Gud, men religiøsiteten leves hverken politisk eller socialt i de kristne nationer. Kirkerne står næsten tomme, og præsternes prædikener omsættes ikke til praksis i hverdagen. For de fleste mennesker er der kun fire årsager til at komme i kirken − når de selv eller et familiemedlem skal døbes, konfirmeres, giftes eller begraves.

Situationen er gået i baglås, og spørgsmålet er nu, om der findes en nøgle, som kan åbne for en ny og bedre situation, sådan at religionen igen får ægte indflydelse på menneskets hverdagsliv. Muligvis er der i nutiden kun én nøgle, der kan åbne døren til religionens fremtid, og den bærer navnet esoterisme eller åndsvidenskab

Esoterisk betyder "indre" i modsætning til eksoterisk, der betyder "ydre". Esoterisme betegnes i nogle tilfælde okkultisme, og okkult betyder ganske enkelt "skjult" − underforstået det, der er skjult for sanserne. Esoterikere søger den indre eller skjulte årsag bag den ydre verdens virkninger og fænomener. Esoterikere ønsker at finde ind bag den ydre form for at erkende den indre hensigt med formen og dermed det indre liv i formen. Det betyder, at esoterikere søger Gud i skabelsens ydre manifestationer, i den natur, hvori Gud har placeret mennesket, men formen er alene et ydre udtryk, som kan lede til forståelse af den indre virkelighed – det indre liv i formen. Det er den esoteriske måde at finde Gud på.

En esoteriker stræber efter at udvikle sin menneskelige natur, så det guddommelige i det indre svarer til det guddommelige i det ydre. Det enkelte menneske søger efter Gud eller Kristus i sit indre og forsøger efter bedste evne at gøre dette ideal til virkelighed, for den indre og den ydre Gud opfattes som ét. Målet er det samme som i religionerne, men metoderne er forskellige.

Tabet af den esoteriske nøgle er hovedårsagen til, at religionerne ikke påvirker hele menneskelivet sådan, som de skulle. Hvis religionen og religiøsiteten er ægte og stærk, kan den ikke adskilles fra andre dele af menneskelivet. Nationens liv ville derfor være lige så gennemstrømmet af religionen, som den enkeltes liv. Man kan ikke opsplitte menneskelivet og styre det ydre menneskeliv fra ét standpunkt, og det indre eller religiøse menneskeliv fra et andet. Religionen er enten alt eller intet.

Religionen må gennemstrømme det enkelte menneskes private liv, men den må også gennemstrømme det enkeltes menneskes gruppeliv – nationen. Og med mindre religionen er lige så stærk i nationen som i det enkelte menneske og på alle områder af det nationale liv, opfylder den ikke sit formål, for så medvirker den ikke til en etisk og moralsk udvikling af menneskeheden − og med etisk og moralsk udvikling menes der udfoldelse af det guddommelige i menneskets indre, som netop er religionens formål.