Endelig har mennesket legemer, der kan udtrykke højere bevidsthedstilstande, men for langt de fleste mennesker er disse bevidsthedsområder endnu uudviklede. Det er ikke muligt at fremtvinge højere bevidsthed, for man kan ikke forcere naturen. Det tillader den ikke, og hvis man alligevel forsøger ved hjælp af forskellige teknikker, indebærer det stor risiko såvel fysisk som psykisk. Der kræves stor tålmodighed og ihærdighed for at få de forskellige legemer under effektiv kontrol. På menneskets nuværende bevidsthedstrin er kontrollen over den lavere natur stigende, og de, der studerer og forstår, kan lettere bruge de indre legemer. Men der er altid en risiko forbundet med at gå hurtigt til værks, og derfor må kompetente lærere træde til og hjælpe de mennesker, der ønsker at fremskynde udviklingen. Eksempelvis har menneskeheden udviklet lærere, der kan undervise i psykologi, men der er tilsvarende behov for lærere med esoterisk indsigt, når stadig flere skal lære om den højere psykologi – det vil sige om lovene for sjælens og åndens udfoldelse. Menneskeheden står over for en krævende udviklingsperiode, for åndsvidenskaben oplyser, at:

- vejen er smal som æggen på en ragekniv.

Denne information gælder enhver videnskab, der beskæftiger sig med naturens store kræfter og lovmæssigheder. Der er en vis risiko forbundet med at udforske naturens skjulte kræfter, uanset om det er i den ydre fysiske verden, eller i de indre højere og finere verdener, som gennemtrænger det grovere stof.

I åndsvidenskaben tales der om ophøjede lærere, som går under benævnelsen mestre. De kender vejen og dens farer, og de kan advare deres elever mod dem. Mestrene har altid uddannet disciple, som vidste mere end den store menneskemængde omkring dem. Kristus sagde for eksempel til sine disciple:

"Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder

− men de andre gives det i lignelser, for at de skal se,

og dog ingenting se, og høre, og dog ingenting forstå".[1]

Visse mysterier blev meget omhyggeligt bevogtet. Oprindeligt var de ikke nedskrevet og kunne derfor ikke røbes, for de blev overleveret fra mund til øre − fra lærer til elev. Det gælder også kristendommens skjulte mysterier eller den kristne esoteriske lære, som skabte middelalderens helgener, seere og mystikere. De kunne se de indre verdener, der ikke kan ses med det fysiske øje. Nogle kunne forlade det fysiske legeme og vende tilbage til det, og på denne måde lærte de det at kende, som findes i de usynlige verdener.

_________________________________

[1] Lukasevangeliet: 8,10

_________________________________