OPGAVER, DER SKAL UDFØRES
fra 21. juni – 20. august
– skal dedikeres til
princippet om samstemmighed
Øvelse i samstemmighed
Brug den nye verdenstjenergruppes mantra hver dag kl. 17:00.
Det er vigtigt, at studerende hver dag kl. 17:00 helt bevidst forener sig med denne hastigt integrerende gruppe af tjenestearbejdere, mystikere og gruppemedlemmer. Det vil være klogt at lære følgende korte mantra udenad. På det nævnte tidspunkt skal det fremsiges stille og med opmærksomheden fokuseret i hovedet:
Må det Ene Livs Kraft
strømme gennem gruppen
af alle sande verdenstjenere.
Må den Ene Sjæls kærlighed
kendetegne tilværelsen for alle
der forsøger at hjælpe mestrene.
Må jeg udføre min del af det Ene Arbejde
gennem selvforglemmelse, harmløshed
og velovervejet tale.
Før derefter tanken videre fra verdenstjenergruppen til Hierarkiet, som står bag Jordens udvikling.
Det kan gøres på få sekunder, uanset hvor man befinder sig, og i hvilket som helst selskab. Det vil ikke alene være en hjælp i det magiske arbejde, der udføres af lysets kræfter, men det vil også stabilisere det enkelte menneske, øge gruppebevidstheden og lære det processen med at foretage indre subjektive aktiviteter midt i og på trods af ydre objektive gøremål.[1]
Mantra
(Til realisering af disciplens dobbelte liv).
Forestil dig, at mantraet strømmer fra sjælen mod personligheden:
I centret af Guds vilje står jeg.
Intet skal aflede min vilje fra Hans.
Jeg virkeliggør denne vilje med kærlighed.
Jeg udfører mit tjenestearbejde.
Jeg, den guddommelige triangel,
udfører denne vilje i kvadratet,
og tjener mine medmennesker.[2]
________________________________
[1] Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 275
[2] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 203-204
________________________________
|