Moses 'borttog' den syvende datter

De gamle Rabbinerskrifter, der er oprindelige kommentarer til bibelskrifterne, gengiver en beretning fra ”2. Mosebog” og udvider forløbet til en romantisk begivenhed, hvor den store indviede, Jethro, havde den smukke datter Zipporah, som blev forelsket i Moses. I nogen tid ”bragte hun mad til Moses” og blev siden hen gift med ham. Jethro omtales som værende præst på Sinai − mest sandsynligt ved Sinais eneste tempel, himmelgudinden Hathor/Isis’ tempel, (hvori der også var et helligt rum for Sirius-stjernen/guden Sobdet). I skrifterne er datteren omtalt i henførte vendinger: ”smuk som Morgenstjernen og som duen på klippen”.

Senere − i græsk mytologi − omtaltes Plejaderne som ”de syv duer”, der ”bragte føde til Zeus”. Mange forhold i græsk videnstradition stammer fra eller var inspireret fra Egypten. Plejadernes navn er fra græsk peleiades, ’en flok duer’ og dobbelttydigt som ’flere’ (stjerner).

Jethros langtidshistoriske eftermæle i Mellemøsten hos arabere, jøder, druzere og andre trosretninger vidner om, at han ikke var en tilfældig præst, men en personlighed, der stadig efter 3.500 år æres som en hellig skikkelse af format. Nærmere omtale, se bl.a. kap. 15 i min bog: ”De Fortrængte Optegnelser” (bind 1 i serien Attentatet på Moses; gentrykt 2004).

Årligt valfarter bl.a. druzerne til Jethros hellige grav − ved Kefar Hittim (hvor i senere tider Jesus holdt en af sine berømte prædikener) nær Genesareth-søen − mellem 23. og 25. april. Disse datoer synes ikke tilfældige − det er beregnet, at de angiver det i de gamle kulturer betydningsfulde tidspunkt, når Solen passerede de dengang hellige syv stjerner, Plejaderne.

I babyloniernes senere dominerende astronomi hed Plejaderne bl.a. Mul-mul, hvis betydning også her er ’flere stjerner’, dvs. ’stjernegruppe’. Men der synes at have eksisteret relation til ovenstående, idet Plejaderne på babylonisk også hed netop Sippur − og kendtes her og i flere lande som ”de syv klippeduer” − og dette at Jethros syv døtre i Rabbinerskrifterne kaldes ”klippeduer” og hertil ordspil på datterens navn, Zipporah, der på hebraisk er ’fugl’.

I den islamiske mysterielære betragtes Jethro som en inkarnation af Hudud, dvs. tilhørende en særlig gruppe af ophøjede, hvor hver af disse var en såkaldt ”emanation af lyset fra al-Bari (Skaberen)”. Disse inkarnerede betragtedes som åndelige ledere af folkene i deres samtids generationer, hvilket Jethro ifølge denne lære opfattes at have været i Moses’ æra − og blev givet det arabiske tilnavn Nabi Shu’ayb, ’folkets profet’ (f.eks. i Quranens sura 11,91).

Måske, måske ikke, indeholdes en ekstra relation i ”Jobs Bog”, dens beretning i Bibelen er mest på arkaisk hebraisk og på en 3.500 år gammel baggrund. De ældste dele er skrevet af Moses ifølge samtlige af antikkens traditioner om tekstens ophav. Et berømt citat kunne her muligvis være et stadigt bevaret indtryk af et tab af den syvende Plejade, der tilsyneladende ikke forblev på himlen − således et træk om medvirken af guddommelige kræfter, ingen kunne sammenligne sig med: ”… Kan du sammenbinde de strålende Plejader? …” (Jobs Bog, 38,31).

Store Bjørn gengivet som en bjørn med den unaturlige hale

Store Bjørn fotograferet på selve stjernehimlen.