Avanceret kultur meget tidligere

Den videnskabelige tydning af Nebra-bronzeskiven, kom for alvor i gang i 2003, efter at myndighederne havde konfiskeret den fra skattejægere, der ulovligt havde udgravet den.

Harald Meller, der er den tyske delstat Saxen-Anhalts chefarkæolog, mener, at den astronomiske bronzeskive også efterhånden fik en betydning som kultobjekt. Dog, efter at skivens astronomiske forhold (jf. nedenfor) var blevet belyst, erklærede han: ”... Vi har dramatisk undervurderet de præhistoriske mennesker ...”.

Dog synes der ikke bemærket den betydning som ligger i, at teknologien bag skivens fremstilling ligeledes var meget avanceret. Bronze er normalt en legering af kobber med ca. 10 pct. (eller mere) tin til at hærde kobberet, en metode tidligst kendt ca. 2.000 f.Kr. fra sumerisk-babyloniske, persiske og egyptiske fund. Begge metallers forekomststeder findes sjældent geografisk nær hinanden, undtagen f.eks. i Persien, hvor de kunne bringes i kontakt med hinanden, så udvikling af bronze kunne ske, hvorimod tin måtte indføres til Egypten, der til sin rådighed kun havde kobber (på Sinai).

Tidligt fandtes der også den neolitiske Vinca-kulturs åbne kobberminer i de rumænske bjerge (f.eks. den 5000-årige Ötzi-alpemands økse var af kobber) og på den dengang større ø Helgoland. Men bronzeskiven i Nebra kunne netop også være inspireret fra Mellemøsten.

Som det vil blive klart, kunne denne inspiration eventuelt også angå bron­zeskivens astronomiske dekoration. Den solide 32 cm brede og 2 kg tunge skive med guldindlæg viser Sol, Måne og 32 stjerner. Heriblandt ses en markant gruppe af syv stjerner, hvortil skivens undersøgte astronomiske forhold peger − ikke overraskende − på netop Plejaderne.

Ligesom i de meget gamle kulturers beskæftigelse med stjerneverdenen var også metals bearbejdning altid sat i forbindelse med deres religiøse verden. En forgrening førte til alkymi. I kobbermineområdet på Sinai havde egypterne bygget et tempel for himmelgudinden Hathor og Sirius-stjernen. Måske vil en oldtidshelligdom også kunne findes i de rumænske bjerge.

Mul-Apin stjerne- og himmelfænomen-fortegnelsen fra Babylon.
Brændt lertavle med kileskrift, ca. 650 f.Kr.