|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » SAMFUND » Kultur & Civilisation » Stjernekundskab Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 Relaterede artikler : FORSVUNDNE STJERNER OG KONTINENTER (Begynder) TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK (Begynder) STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (Begynder) STJERNETRADITION FRA EN GÅDEFULD FORTID (Begynder) REGENTER, ADMIRALER OG KONGELIGE ASTROLOGER (Begynder) STJERNERNE, YOGA SUTRAS OG DE INDVIEDE (Erfarne) |
|||
|
|||
Traditioner om den tabte verden
Mange andre ældre kulturer rundt om i verden, i Indien, Sumer, Egypten, Kina og Amerika, relaterede sig selv til himlen og stjerneverdenen. Eksempelvis hos de gamle egyptere betød stjernen Sirius så utroligt meget, at den var identificeret med deres største gudinde, Isis. En genklang heraf dokumenteres senere af den romerske forfatter Apuleius (124-180 e.Kr.), der omtaler egypternes (og hans egen opfattelse som tilhænger af) ideer om Isis som: ”... stjernernes moder, tidernes herskerinde og verdens dronning ...”, og gengiver opfattelsen af gudindens allestedsnærvær og universelle omsorg. Alle de nævnte kulturer havde traditioner om store oversvømmelser på verdensplan, dog − set fra nutiden – ofte med ingen eller sjældent genkendelige detaljer. Det besværliggør udforskning. Og angående ideerne om et Atlantis ses hævdet, at ved kontinentets forsvinden i Atlanterhavet flygtede de overlevende ud til begge sider − til Europa i øst og Amerika i vest. I dag findes der mange forskelligartede omtaler og indicier af vekslende kvalitet − det er ikke formålet her at opregne alt, hvad der findes eller er til fordel for bestemte opfattelser. Dog kan der sig ind imellem fremdrages relationer og facts, der giver stof til eftertanke. Som nævnt, kendtes der over store dele af verden fortidsberetninger knyttet til Plejadernes stjernegruppe, angående ”de syv Plejadesøstre, hvoraf den ene forsvandt”. Det vil naturligt være af direkte relevans at sætte mange af de nye fremdragne træk i relation til overleveringer i oldtidens Europa (og Egypten), bl.a. dette, at Plejaden Elektra, der også har navnet Atlantis, forsvandt − ligesom kontinentet Atlantis og dets kultur forsvandt.
En af Hopi-indianernes magiske inskriptioner med varsler,
Plejaderne og Sirius hos indianerneLad os også se på den amerikanske side. Her findes der fortsat folkestammer med en i realiteten ikke-teknologisk kultur − ligesom hos de højt begavede neolitiske folk i Europa med deres forbløffende stjernekundskab for 10-30.000 år siden. Hopifolket, der er et af Nordamerikas ældste indianersamfund, er i senere tider samlet især i Arizona − de er med respekt omtalt som ”indianerfolkenes hukommelse”. Dele af deres viden og profetier er fastholdt i tegn indhugget i klipperne, bl.a. den berømte Prophesy Rock, som folket beskytter. Europæere har kendt dens eksistens i nogle hundrede år. Som i Bibelen begynder hopiernes skabelsesberetning, ”... Den første verden var Tokpela (endeløst rum) ...”. Ifølge hopiernes tradition er Jorden blevet rykket eller vippet flere gange allerede − og senest ved ”den store oversvømmelse” for 11-12.000 år siden. Tidspunktet svarer til det antal år, som Platon for 2.400 år siden angav (9.000 år) for kontinentet Atlantis’ oversvømmelse og forsvinden. Det var det nævnte tidspunkt, hvor så at sige ”viseren på det store stjerneur”, Verdens-aksen, havde sin position sammenfaldende med retningen for Jordens akse. Selv om så mange ældre fortidsberetninger over hele Jorden omtaler forskellige, meget omvæltende naturkatastrofer og oversvømmelser, så kan dét næppe klassificeres som rene ”tilfældigheder” i de tilfælde, hvor de angivne hændelsestidspunkter er præcis de samme. Hopierne hævder, der har været tre tidligere ”verdens-epoker” før nuværende fjerde. I en gammel hopi-profeti erklæres det, at ”... når den blå stjerne Kachina vil fremtræde på himlen, vil den femte verden realiseres ...”. Saquasohuh (’blå stjerne’) Kachina er hopiernes navn for stjernen Sirius, og de siger, at den til den tid ”... vil danse på den store plads ...”. Verdens-aksen − dannet af de tre kraftigst lysende stjerner, Canopus, Sirius og Lyra placeret på en ret linje tværs over himlen − er kendt hos mange folkeslag. Når Sirius, den kraftigste af dem alle, her omtales at ”fremtræde på den store plads (himmelfladen) med nye trin”, er det som et billede af, at Verdens-aksens position flyttes − og markerer nye tider. Hos Nordamerikas forskellige indianerfolk er udbredt, at Sirius ses som ulv − jf. Sirius i Egypten forbindes med sjakalen Anubis og i Europa-Orienten med Store Hund Canis Major. Længere sydpå − i Mellemamerika − blev det gamle mayafolks nuværende efterkommere, lacandon-indianerne i Chiapas, (gen)opdaget i 1900-tallet. I deres indtil da isolerede samfund fandt man nogle træk med overraskende lighed med traditioner hos baskere i Europa og berbere i Afrika tæt ved Atlanterhavskysten, havets anden grænse i øst. I mayaernes hellige bog ’Popul Vuh’ ses beskrivelser om rejsende fra kosmos, brugen af kompas, viden om at Jorden er rund, og kendskab til ’universets hemmeligheder’. Mayaernes særlige hieroglyftekster omtaler, at deres forfædre fra et land ude på havet i øst engang var ankommet dér og skabte et avanceret kultursamfund. Det betones, at de kom fra − Plejaderne.
_________________________________ Ove von Spaeths bogserie "Attentatet på Moses" kan frit downloades fra VisdomsNettet: Link til e-bog: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER Link til e-bog: GÅDEN OM FARAOS DATTERS SØN Link til e-bog: DEN FORSVUNDE TRONARVING Link til e-bog: DEN HEMMELIGE RELIGION Link til e-bog: PROFETEN SOM UKENDT GENI _________________________________ Ove von Spaeth _________________________________ |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |