Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Stjernetraditioner-hos-fortidens-folk-Ove-von-Spaeth

TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK (4 af 7)


Traditioner om stjernebilleder er ældre end antaget - måske 30.000 år eller mere. Deres historie afslører antropologisk materiale.

TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK (4 af 7)

Den store livmoder

 

Stjernetraditioner-hos-fortidens-folk-06-Ove-von-Spaeth

Et kamera i fastholdt stilling gennem flere timer rettet
mod nattens nordlige stjernehimmel,
der ved Jordens omdrejning aftegner disse lange cirkulære spor.
Store Bjørns stjerner indgår markant i denne cykliske gruppering.

 

Den cykliske, store livmoder

Det ofte hos søfolk populære engelsksprogede øgenavn for Store Bjørn er Big Dipper, ’den store øse’. Navnet bygger på det princip, at mens stjer­nebilledet set fra nordlige steder på kloden bevæger sig højt på himlen, så kan der ude til havs syd for f.eks. England ses, at den kasserolleformede stjernebilledfigur hver dag når ned og skovler i overfladen af havet.

Det sandsynlige babylonisk-sumeriske astromytologiske ordspil på Store Bjørn og den evige livscyklus og genfødsel, kan genkendes bag dette, at stjernebilledet roterer hver nat om himlens nordlige pol og når ned og strejfer jordoverfladen − ligesom det stærke vildsvin med sin hjørnetand i mudderet.

Et særligt motiv i de babyloniske ideer spredte sig via hittitterne til Europa. F.eks. i nordisk mytologi optræder gudernes gyldne vildsvin, Særimner eller Gyldenbørste, der holdt guderne evigt i live ved, at de hver dag kunne skære en luns af dyret, men alligevel var dyret helt den næste dag. Som en lignelse reflekterede dette, når Vildsvinet/Store Bjørn, set fra syd, strejfer jordoverfladen i horisonten, så at dette stjernebillede en stund ses afskåret et lille hjørne, en luns, men − i næste døgn − kommer til syne igen i hel stand.

Vi ved, at den nordiske gudelære ankom syd fra, sandsynligvis med fol­kevandringer, medførende kulturelle træk fra Mellemøsten, hvilket således også ses her, hvor det omhandlede stjernebillede når helt ned til jord­overfladen i horisonten.

Idet de fleste af Store Bjørn/Vildsvin-konstellationens stjerner på nord­himlen aldrig totalt forsvinder under horisonten på noget tidspunkt i årets cyklus, udtrykkes også hermed ”det evige kredsløb” − og genfindes i stjer­nemyter om bjørnen Kallistos’ evige kredsløb i nord.

Oldtidens stjernekyndige og i det hele taget astrologer gennem tiderne perfektionerede deres praksis ved at lade vigtige fiksstjerner rundt om­kring på himlen gennem særlig beregning inddrage i en forbindelse med selve zodiakens stjernebilleder, som deres arbejde især er baseret på. Således regnedes hovedparten af Store Bjørns stjerner at relatere til og spille sammen med den zodiakale sektor Krebsen, der i den særlige astro­logiske tradition fra oldtidens græske og romerske forfattere altid relatere­des til fødsler og til vand og havet.

Det krævede et vanskeligt beregningsarbejde ved fra højt på nordhimlen at føre disse stjerners positioner vinkelret ned på ”Solens bane”, ekliptika, for her at kunne aflæse deres nøjagtige positioner relateret til Krebsens stjer­ner. Blandt de astrofilosofiske begreber, der fra oldtiden ses tilknyttet denne himmelsektor, Krebsen, er ”livets indgang og udgang”. Man opfat­tede logisk forbindelser mellem de to stjernebilleder og anså konceptet som genkendeligt bag Vildsvinets særlige kræfter, der udløste Adams skabelse/fødsel og siden hen hans død.

Igen og igen ses udtryk for dette stjernebillede Store Bjørns/Vildsvinets symbolik som ”livmoder” − med de ”ustyrlige” kræfter. Mange arkæologi­ske fund fra forhistorisk Sydøsteuropa er i form af statuetter af bjørne som mødre, og de dyrkedes her i en udbredt moderkult.

Foruden at Bjørnen, Vildsvinet etc. med deres styrke og andre træk står som et billede på livmoderen, ”de uhæmmede kræfter”, følger hertil bille­det på en dyb, dødlignende søvn-dvaletilstand − ”fostersøvn” som den stær­ke ”bjørn i hi”.

Det er bemærkelsesværdigt, at det græsk ord arktos, der betyder ’nord’, også betyder ’bjørn’. hvilken igen, mens ordet bjørn endda på flere sprog − med diverse udtryk som bear, Gebährmutter m.v. − også betyder ’gravidi­tet’, ’livmoder’ eller ’fødsel’.

 

Stjernetraditioner-hos-fortidens-folk-07-Ove-von-Spaeth

Stjernebilledet Store Bjørn på Beyers stjerneatlas fra 1600-tallet.
Som det stadig dengang var tradition lige fra oldtiden
vises stjernebilledet ”spejlvendt”, nemlig som det tænkes
set ude fra himmelrummet. Og stadig har bjørnen sin mærkelige hale.

Artikel-Stjernetraditioner-hos-fortidens-folk-Ove-von-Spaeth
Download-fil: TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK - Ove von Spaeth


Artikel-Stjernetraditioner-hos-fortidens-folk-Ove-von-Spaeth
Læsefil med vendbare sider: TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK