Historien viser, at der træder markante skikkelser frem på verdensscenen med jævne mellemrum, og demonstrerer en høj grad af indsigt og medfølelse. Gennem deres gerninger bliver de levende eksempler til efterfølgelse. Som eksempel kan nævnes navne som grækernes Sokrates, italienernes Frans af Assisi, indernes Patanjali og Krishna, kinesernes Lao Tse, arabernes Mohammed etc.

Med større mellemrum hører man om de helt store lysbringere og frelserskikkelser som f.eks. indernes Vyasa, egypternes Tehuti (som er identisk med grækernes Thoth, Hermes og Hermes Trismegistos), persernes Zarathustra, Østens Buddha og Vestens Kristus. Disse budbringere er i høj grad selv budskabet, og deres liv og handlinger demonstrerer menneskets egne potentialer for at udvikle sig frem til en højere bevidsthed, der ligger langt over den almindelige menneskelige udvikling. Disse ophøjede skikkelser bevidner oplysningerne i åndsvidenskaben, hvor man hører, at den menneskelige evolution fører til udviklingsmæssige højder og ind i et højere naturrige, som ikke nødvendigvis indebærer fysisk manifestation.

De fire lavere naturriger – mineralrige, planterige, dyrerige og menneskerige.

Denne planetariske ledelse – disse ophøjede mestre – hører til det 5. naturrige, og de kaldes mange forskellige navne. Her kaldes de udelukkende for “Hierarkiet”. Åndsvidenskaben oplyser, at udviklingen på planeten er lagt i Hierarkiets hænder.

“Universet fungerer og ledes indefra udad … Hele kosmos ledes, kontrolleres og besjæles af næsten endeløse rækker af hierarkier af sansende væsener, der hver har en mission at fuldføre … De varierer i det uendelige med hensyn til deres grader af bevidsthed og intelligens.”

H.P. Blavatsky: Den Hemmelige Lære, I. s. 304