Først skal dette spørgsmål besvares: “Hvad er et hierarki?” Oprindelsen til et ord kan i mange tilfælde afsløre den virkelige intention bag begrebet …

• “HIERARKI” = “hieros” = hellig − “arkhia” = styre
• “HIERARKI” = “helligt styre” eller “hellige herskere”

Modsætningen er …

• “HETERAKI” = forskellige styreformer.

Ordets oprindelse afslører, at det hierarkiske princip bygger på tanken om et helligt styre eller et styre, der er lagt i hænderne på hellige, ophøjede eller víse mennesker. Den hierarkiske grundtanke er derfor ikke et magthierarki, men et visdomshierarki.

Som sagt − hvis man slår op i et leksikon, kan man læse, at “hierarki” fortolkes som “præstevælde” eller “rangordning af indviede personer”. Rangordningen findes naturligvis i menneskeriget, men denne definition fortæller ikke, at princippet for rangordning gælder overalt i naturen. Det hierarkiske princip gælder ikke kun i præsteordener, men også i virksomheder, bavianflokke, hønsegårde, molekylestrukturer og atomer.

Hvis man skal forsøge at give en definition på et hierarki, kunne den måske lyde sådan – i det mindste som et udgangspunkt:

Et hierarki er resultatet af en proces,

der skaber rangfølge,

hvor niveauer af tiltagende kompleksitet,

fleksibilitet og koordination skabes

i form, funktion og adfærd.

Denne rangfølge strækker sig fra det relativt enkle til det relativt komplekse. Det er nødvendigt at sige “relativt”, for selv den mest simple genstand er i virkeligheden yderst kompleks.

Der findes beviser for hierarkisk rangfølge overalt, og man kan betragte den som “styrende funktioner”. Det skal forstås sådan, at det, der styrer, befinder sig på et højere niveau, end det, der styres. Nogle eksempler kunne være:

• Atomkernen styrer aktiviteterne af elektronerne.
• Bidronningen styrer aktiviteterne i bikuben.
• Høvdingen styrer stammen.
• Chefen styrer medarbejderne … etc.

Spørgsmålet er, om der overhovedet findes en handling, en ting, en proces eller en ide, der ikke er hierarkisk af natur.