Citater fra Tibetanerens bøger

… En lov beskriver i virkeligheden en virkning i en skabning, der er en mindre del i en større skabning, fordi den mindre skabning inkluderes i dens livsprocesser. Loven indeholder den større skabnings formål og vilje, som den mindre skabnings formål og vilje er fuldstændigt underlagt. Her kan man påstå, at udsagnet er i modstrid med den mindre enheds frie vilje, fordi den er inkluderet og underordnet. Det er ikke tilfældet, for det er den manifesterede form, der skaber begrænsningen – den form, som menneskeheden i allerhøjeste grad er bevidst om. Derfor vil relationen mellem det højere eller større og det lavere eller mindre dominere og til sidst ophæve formnaturens mindre love, dvs. de love, der i nutiden kaldes naturlove.

Det er imidlertid lige så vigtigt at vide, at sjælen i alle former er i konflikt med formerne, og at sjælens eget integrerede liv er underordnet de højere love, som er lovene for sjælens egen væren. Sjælen adlyder og respekterer lovene frit og har ikke et ønske om at gøre andet. Der sker derfor ikke nogen egentlig krænkelse af den frie vilje. Der er blot tale om modstand fra det, der kaldes "ikke-selvet" eller det stoflige aspekt. Det kan kaldes den grundlæggende årsag til al sygdom.

Det, der kaldes naturlovene, var det højest mulige stadie for den guddommelige skabning i det første solsystem. Det er hovedsageligt de love, der gælder for formens livsaspekt, og som derfor indeholder kimene til død. Lovene for sjælen – efterhånden som de underordnes og gør naturlovene virkningsløse – er de højeste love, som menneskeheden (det højeste naturrige på nuværende tidspunkt) kan respondere på, og når de er fuldkommengjorte, har de virkeliggjort det andet solsystems formål. Lovene for selve livet vil til sidst erstatte lovene for sjælen og vil fuldstændigt ophæve og neutralisere naturlovene. Lovene vil blive karakteristiske for det tredje solsystem – det sidste udtryk for Sollogos' personlighed, der manifesteres gennem de syv planetariske Logoi med deres forskellige former og sjælsudtryk …

Der findes tre grupper af love, som styrer hensigten i det nuværende andet solsystem – den ene gruppe er udviklet, den anden er under udvikling, og den tredje er latent og relativ uvirksom:

1. Naturlovene – de adskillende love om formens natur.
2. Sjælslovene – de forenende love for gruppeintegritet.
3. Livslovene – de dynamiske love for væren.

Alice A. Bailey: Esoterisk Healing, s. 483-485

Her tales der om love, og der gøres forsøg på at formulere dem på en let forståelig måde, men egentlig tales der om de guddommelige impulser, der udstråler fra en kosmisk skaber og bliver til love, efterhånden som de skaber virkninger i rummets stof, hvor de ikke møder nogen modstand. Andre guddommelige impulser, som også udstrømmer cyklisk, har endnu ikke medført en så stærk vibration og har derfor ikke været så stærke, som den samlede substans' vibration. De sidstnævnte er de impulser, som kaldes åndelige, og som man ser frem til at etablere som lovene for Den Nye Tidsalder. Her vil de erstatte eller skabe syntese med Universets nuværende love. Tilsammen vil de opbygge den nye verden, der realiserer syntese.

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 534

… en lov set fra en guddommelig synsvinkel er den motiverende og kvalificerende formidler af den guddommelige vilje, sådan som Shamballa forstår den …

Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 381

… enhver situation eller ethvert højdepunkt i Sanat Kumaras beslutninger medfører nye love og aktiverer nye energier. Lovene er uforanderlige tilstande, der er skabt af aktiviteten, af orienteringen og af de udsendte og afgørende tanker fra det Ene Livsvæsen, "for i Ham lever vi, ånder vi og er vi", på samme måde som menneskelegemets celler og atomer virkeliggør de aktiviteter, den orientering og tænkning, som mennesket ønsker.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 80

… en gennemførelse af planen under en åndelig naturlov, som i sin udformning er evolutionær. Det er evolutionens realisering og mål, og den afslører gradvis Guds natur, for de love, der styrer solsystemet, er udtryk for Guds egenskaber og karakter. Det er lovgivning i aktivitet.

Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 220