Man skal huske, at integrering af tankesindet og af den astrale natur i hjernebevidstheden er det vigtigste karaktertræk hos fremskredne mennesker − uanset om det er negativt og endog meget negativt, eller positivt og endog meget positivt. Integreringen er imidlertid ikke tegn på et åndeligt liv, endda ofte det stik modsatte. Et ambitiøst menneske med et dybt egoistisk liv, der er styret af kynisme, er en personlighed, som bruger alle sine mentale evner til egoistiske formål, som har en følelsesmæssige natur, der ikke står i vejen for at realisere de egoistiske hensigter, og som desuden er en personlighed, der er dynamisk og sensitiv over for planer og metoder fra både astrallegemet og mentallegemet, og som villigt udfører personlighedens befalinger.

I denne tid får flere og flere mennesker kontakt med sjælen som optakt til personlighedsintegrationen. Bestemte aspekter i åndsvidenskaben beskriver den bevidste personlighedsfokusering, så man kan undgå en række inkarnationer, hvor personligheden involverer sig i lavere og egoistiske mål. De mere fremskredne studerende koncentrerer sig om at skabe en højere integration af sjæl og personlighed, og målet er det højeste aspekt af dem alle − et monadisk liv.

Der er efterhånden mange integrerede personligheder på Jorden. Når sjælen og personligheden er integreret, er der mulighed for at blive accepteret discipel, men det afgørende er, om mennesker, der endnu kun er nybegyndere i processen, er i stand til at udvikle tilstrækkelig integration af personligheden. Den tibetanske mester Djwhal Khul har sagt, at flertallet i menneskeheden endnu ikke er personligheder, uanset hvor meget de taler om deres personlighed. Han tilføjer, at de ikke vil være i stand til at udvikle den, hvis de overvurderer eller undervurderer sig selv. Mange er tilbøjelige til at betragte sig selv som en personlighed på grund af almindelig egoisme − eller fordi de studerer åndsvidenskab. De glemmer, at en esoterisk studerende er et menneske, der leder efter det, der er skjult − i deres tilfælde den skjulte integrerende tråd, der vil gøre det muligt at forene de tre legemer. Og først når det er sket, kan de kaldes en personlighed. Mange kan ikke blive personligheder i dette liv, men de kan udvikle en mental forståelse af denne mulighed og af dens krav. Det er nødvendigt for dem at huske, at "som et menneske tænker i sit hjerte, sådan er det". Processen er ikke tidsspilde, men en særdeles nødvendig proces og en proces, som ethvert medlem af Hierarkiet har gennemlevet.