Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

AUM & OM - DE HELLIGE ORD
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-AUM-og-OM-de-hellige-ord-Foster-Bailey

AUM & OM - DE HELLIGE ORD (3 af 6)


To hellige ord er AUM og OM. Det sidste er ikke et udtryk for det første, og de har forskellige virkninger. I dag har menneskeheden kun brug for OM.

AUM & OM - DE HELLIGE ORD (3 af 6)

Åndedrættet og lyden

 

Den tibetanske mester Djwhal Khul opfordrer til at tænke over forskellen på åndedrættet og lyden. Åndedrættet har forbindelse med tid, og lyden med rum. I sidste instans løfter mennesket sig over dem begge i dette solsystem.

Disciplen kender værdien af et spændingsfelt og forsøger ikke at undgå den type åndelig spændingsfelt, der skabes af sjælen. OM stimulerer dette spændingsfelt. Personlighedens spændinger er en anden type. De overvindes nemmest, hvis man frigør sig fra dem ved hjælp af sjælens spænding i stedet for at undertrykke dem. Menneskeheden vil gradvis gøre sig fri af de tre lavere verdener ved at opbygge et åndeligt spændingspunkt og til sidst fremstå som en fuldstændig fri sjæl.

 

AUM-og-OM-de-hellige-ord-03-Foster-Bailey

 

Den lydløse lyd

Det hellige ord får størst effekt, hvis det ”siges” inde i hovedet uden lyd. Hvis det anvendes i gruppemeditation bør det siges stilfærdigt og på en harmonisk måde. Det sker automatisk i en gruppe, hvor medlemmerne er vant til at meditere sammen, og hvor den individuelle personlige bevidsthed smelter sammen med det gruppeformål, der er valgt til lejligheden. Deltagerne forestiller sig, at det er gruppen, der udtaler ordet. Den enkelte optræder bevidst som en del af gruppen.

OM-lyden inde i hovedet er subtil og svær at beskrive. Den er blevet kaldt den lydløse lyd. Det er ikke den hengivne personligheds lyd, men sjælens lyd. I de tidlige meditationsfaser − og kun som en begyndelse − siger aspiranten OM højt, vel vidende at det ikke er den helt rigtige måde at brug ordet på. Når OM-lyden bruges med den rigtige hensigt, ryster den atomerne i det mentale, astrale og fysiske legeme løs, afkaster det uønskede stof og indbygger nyt og mere velegnet materiale i henhold til anden stråles tiltrækningslov. Det er reelt det, der sker, og det har stor praktisk værdi. Hvis man vil have størst muligt udbytte af OM på det fysiske plan, bør man undgå tom snak. Tavshed er i sandhed guld og et åndeligt aktiv. Men rigtig tale er også en åndelig egenskab, og en nødvendighed i tjenestearbejdet. Tænk før du taler – er en klog regel.

For at få det fulde udbytte skal den, der siger OM lydløst i hovedet, fastholde ordets betydning i bevidstheden. At vide hvad man gør, og hvorfor, giver altid styrke i handlingen.

Artikel-AUM-og-OM-de-hellige-ord-Foster-Bailey
Download-fil: AUM & OM - DE HELLIGE ORD - Foster Bailey


Artikel-AUM-og-OM-de-hellige-ord-Foster-Bailey
Læsefil med vendbare sider: AUM & OM - DE HELLIGE ORD