Mennesket bruger det talte eller skrevne ord til kommunikation. Sproget er fuldt af symboler, men der bruges også ofte tegn eller billeder. Nogle er bare forkortelser eller initialer som for eksempel EU, UN og WWF. Andre er kendte virksomheder som eksempelvis DSB, MÆRSK og TDC. Eller varemærker som STATOIL, CARLSBERG og NOVO NORDISK.

Disse forkortelser er meningsløse i sig selv, og man forstår kun deres betydning, fordi de er gjort kendte gennem markedsføring. Navnet på en organisation, en virksomhed eller et varemærke er ikke symboler. Der er tale om et bomærke eller et logo, og det henviser kun til den organisation, den virksomhed eller den vare, det repræsenterer. Det har derfor ikke nødvendigvis en dybere betydning, og hvis det har en dybere betydning, er den som regel ukendt for offentligheden.

Det, der kaldes symboler, kan også være velkendte i hverdagen, men de har desuden en ekstra betydning ud over den indlærte eller umiddelbare mening. Symboler rummer noget skjult, ubestemt eller ukendt.

Kulturbestemt symbolik kan eksempelvis beskrives med en inders indtryk fra gamle europæiske kirker. En inder vender hjem fra et besøg i Europa og fortæller sine venner, at kristne europæere tilbeder dyr, for han har med sine egne øjne set både ørne, løver og okser i de gamle kirker. Han er (ligesom mange kristne) ikke klar over, at disse dyr er symboler på evangelisterne, og at de stammer fra et syn, som Ezekiel havde.

En foreløbig konklusion er derfor, at et ord eller et billede er symbolsk, når det indeholder mere end den selvfølgelige og umiddelbare mening. Et symbol har et ubevidst eller skjult aspekt, som ikke er præcist defineret eller fuldt forklaret.