Rummet er et væsen
Disse begreber kan udvides til det større univers. Man behøver bare at gå ud en stjerneklar nat for at se de mange millioner sole og konstellationer, der er synlige for det blotte øje, og som stiger i antal til hundreder af milliarder, når man ser det gennem et teleskop. Åndsvidenskaben gør opmærksom på, at "rummet er et væsen", og at hele "himmelrummet" er den objektive manifestation af dette væsen − ikke den synlige fremtoning, men den objektive. Med andre ord er rummet ifølge sin natur æterisk, og rummets vitale legeme består af konstellationernes, solsystemernes og planeternes æteriske legemer.
Naturvidenskabelige observationer har vist, at næsten 80% af Universets stof består af andet end stjerner, støv og luftarter. Det usynlige "stof" kaldes "sort" stof. Inden for kosmologien er man overbevist om, at det "sorte" stof rummer nøglen til Universets endelige skæbne. I 1920'ere skrev den tibetanske mester Djwhal Khul, at det, man kan se gennem teleskoperne, er den faste fysiske manifestation af mange millioner intelligente eksistenser, og at det kun er 1/7 af de synlige planeter, der er i inkarnation. De 6/7 er ude af inkarnation og fungerer på andre planer end det fysiske og afventer inkarnation.
Milliarder af mennesker befinder sig i en lignende situation, hvis de opfattes som mikrokosmiske væsener, der udgør Jordens menneskehed. Det er kun en relativ lille del af sjælene, der er i fysisk inkarnation. De fleste venter på deres tur til at inkarnere. Det kan ikke umiddelbart iagttages, men disse utroligt mange milliarder af mennesker har − uanset om de er synlige eller usynlige, og uanset om de er i eller ude af inkarnation − hver sit netværk, der påvirker dem. Og de har kommunikationssystemer og karmiske relationer, der består af langt større grupper end familie, venner og medarbejdere.
|