Der skal nu tilføjes endnu et begreb, som det heller ikke er muligt at forholde sig til ved hjælp af tænkeevnen, for tænkeevnen er kendetegnet ved adskillelse. Begrebet liv udgør en enhed. Der er angiveligt kun ét liv eller ét livsvæsen i Universet. Dette ene livsvæsen, der sædvanligvis kaldes Gud, udtrykker sig gennem mangfoldige former på mangfoldige niveauer eller eksistensplaner, og det er formerne, der skaber illusionen om livets adskilthed.

Livets enhed kan mennesket endnu ikke fatte, for det kræver en bevidsthedstilstand, hvor det er muligt at erkende, at adskillelse fra andre levende væsener er ren og skær illusion. På et bevidsthedsniveau, hvor adskillelse er en illusion, eksisterer der kun én altomfattende, gennemstrømmende livskilde, som den menneskelige bevidsthed blot er en lille del af.

Denne tilstand kan sammenlignes med dråben i havet. I menneskets nuværende tilstand oplever man sig selv som dråber, der er adskilt fra havet. I en tilstand af enhed er dråben ét med havet. Udgangspunktet for disse tanker er derfor, at der kun er ét liv og én energi i Universet. Naturvidenskaben har erkendt, at alt er energi, og derfor er det muligt – med naturvidenskaben i ryggen – at tilføje, at alt er liv.

På menneskets nuværende bevidsthedsniveau oplever man imidlertid ikke livet som energi, der udgør en helhed. Mennesket oplever adskillelse, fordi det erkender livet gennem dets fysiske formside. Denne oplevelse er i modstrid med Albert Einsteins oplysning om, at former blot er energi, der optræder i bestemte mønstre. Alt er energi, og den eneste måde energien kan være forskellig på er, hvor hurtigt eller langsomt den svinger.