Det er derfor muligt at dele energien (og dermed helheden) op i bølgelængder eller frekvenser afhængig af svingningshastigheden. Hvis svingningen er langsom, manifesterer energien sig som en bølgelinje, hvor der er langt mellem bølgetoppene, og man siger, at energien har en lav frekvens. Hvis der registreres meget hurtige bølgelinjer med kort afstand mellem bølgetoppene, siger man, at energien har en høj frekvens. Men principielt er der ingen forskel på selve energien.

Energien er den samme, men hastigheden,

hvormed den bevæger sig, er forskellig.

Konklusionen er derfor, at der er én energi eller ét liv, men energien optræder i forskellige frekvenser eller bølgelængder. Hvis man betragter liv eller energi på denne måde, bliver informationen om Ordet væsentligt mere håndgribelig. Alle væsener – fra et atom til en galaksehob (eller noget endnu større) – vil altid bestå af en sum af forskellige frekvenser eller energistrømninger.

Alle levende væsener består af frekvenser. Det skal forstås helt bogstaveligt, for som sagt er det, der kaldes stof, ikke andet end fastlåst energi, der fastholdes i mønstre eller gitre. Energi, der fastholdes i mønstre, kaldes stof, og den, der ikke fastholdes, kaldes energi – men begge dele er energi eller liv.

Alt stof er energi

Alle levende væsener består på denne måde af en sum af frekvenser eller energibølger, og alle væsener er som bekendt til stede i legemer eller former, der består af stof. Det gælder en menneskekrop, og det gælder en galaksehob. Alle former består af stof, og stof vibrerer i mønstre eller på bestemte frekvenser.

Naturvidenskaben beskriver levende væsener som former, og analyserer eksempelvis formens indhold af kemikalier. Ønsker man at forstå det åndelige eller sjælelige i mennesket, skal man i stedet begynde at analysere energiens frekvenser i formerne, for da alt er energi, er det selvsagt en mere præcis og korrekt analysemetode.

Stoffet er ikke virkeligheden.

Energiens frekvens er virkeligheden.

Det er årsagen til, at inderne kalder den fysiske verden eller formens verden for ”maya” – for maya betyder ”uvirkelig”.

Mennesker er forskellige, og det, der gør dem forskellige, er forskellen i frekvenser. Et væsens identitet er derfor summen af frekvenser eller energistrømme, der udgør dette væsens manifestation. De identitetsproblemer, der kendes fra både filosofien og psykologien, er hermed principielt løst, for identitet kan nu forklares med frekvenser eller tal. Og nærmere kan man ganske enkelt ikke komme en identifikation af et levende væsen, for ved hjælp af frekvenserne har man reelt defineret livet i dette levende menneske − i denne personlighed.