På grundlag af denne erkendelse er det nu muligt at nærme sig en forståelse af Ordet, og hvorfor det var ét med Gud ved skabelsen. I den egyptiske dødebog står der principielt det samme som i Johannesevangeliet:

”Jeg er evig, jeg er Ra …

det er mig, der skabte Ordet …

jeg ER Ordet.”

Det skabende ord - fra relief i egyptisk kongegrav

Symbolikken er således ældgammel og fra en tid, hvor esoteriske sandheder blev kommunikeret ved hjælp af symboler.

”Ordet ER Gud” – og Gud er liv eller energi. ”Ordet” er den første eller grundlæggende vibration eller frekvens, der er en forudsætning for manifestation. Manifestation betyder, at en del af den udstrømmende energi låses fast i mønstre eller gitre, der bliver til stof og danner former – og de vibrerer alle på forskellige frekvenser. Når der kun er ét liv, og når der derfor ikke findes andet i Universet end liv og energi, og når denne energi enten strømmer frit eller bundet i mønstre eller gitre i kraft af deres frekvenser og danner det, man kalder stof og former, er der ingen forskel på liv og stof. Alt i Universet − manifesteret såvel som umanifesteret − er liv … Guds liv.

Der er altså ét liv og én stor frekvens − ét ORD.

Manifestationen træder ud af mørket og åbenbarer sig som lys − det klareste lys! Det usynlige bliver synligt. Det formløse antager form. Det klare lys rummer syv farver, for der er syv farver i farveskalaen, idet Ordet rummer toneskalaens syv toner. Lys og lyd er to sider af samme fænomen. Det er derfor muligt at konkludere, at der er syv grundlæggende frekvenser eller energikvaliteter i Universet. Disse syv energikvaliteter må derfor være primære underdifferentieringer af den skabende lyd eller Ordet. Ordet er således sfærernes musik − eller vibrationer og bevægelse. Universet er skabt af og består af vibrerende stof, der er i konstant bevægelse. Konklusionen er derfor:

at Ordet VAR Gud −

og Ordet ER Gud!