De otte trin i yoga

Yogaens vej til selvrealisering består af otte sammenhængende trin, og de enkelte trin har en sanskritbetegnelse:

1. Yama

Det første trin hedder yama, der betyder ”harmløshed”. En ægte yogi er et menneske med harmløse tanker, harmløse følelser, harmløs tale, et harmløst hjerte og harmløse handlinger. En ægte yogi skader aldrig andre.

Måden mennesket i Vesten er opdraget på, gør det meget vanskeligt at praktisere yama. Selv om yama betyder harmløshed, indebærer begrebet desuden indre renselse gennem etisk og moralsk praksis, og dette stadie er reelt et forstadie til yoga. En ægte yogi er uhyre streng med udøvelsen af yama, der inkluderer vegetarisme. Årsagen er, at produktion af kød uundgåeligt medfører mange grusomheder. Hvis man vil praktisere yoga med udbytte, må grusomheder begrænses til et minimum og til sidst helt forsvinde.

De yogier, som Geoffrey Hodson var så heldig at møde, spiste ikke engang æg. Han spurgte om hvorfor, eftersom ægget jo ikke tilføres smerte, og de svarede: ”Nej, men det rummer kimen til liv.” Ægte yogier strækker sig således langt for at undgå at slå ihjel, såre eller skade. Og alt dette er yama.

2. Niyama

Næste trin er niyama, der betyder renlighed, tilfredshed, studie og gudstro. Tilfredshed er en vigtig dyd, for med niyama kræves en særdeles dyb, filosofisk forståelse af at være tilfreds med tingene, som de er …

Ethvert menneske har i kraft af sin adfærd skabt de forhold, det lever under. At accepterer virkningerne intelligent og filosofisk − det er ægte tilfredshed. Det skal på ingen måde opfattes som ”underkastelse” − snarere som indre ro og balance.

3. Asana

Asana skal forstås som en indre holdning, men da asana ikke er begrænset til medita­tion, må asana føres ud i livet. (Asana oversættes oftest med yogastilling – også kaldet yoga-asana, som er en afbalanceret kropsstilling, der muliggør en rolig energigennemstrømning i specifikke områder af det fysiske legeme og i sindet. (Red.))

4. Pranayama

Pranayama henviser til kontrol over såvel åndedræt som prana. Prana er vitalitet og energi, der strømmer fra Solen, og prana manifesterer sig i det enkelte men­neske som livsstrømme eller vitale kræfter. Strømninger og kræfter samt åndedrættet må kontrolleres.

5. Pratyahara

Det femte trin kaldes pratyahara, som betyder selviagttagelse. Menneskets fysiske sanser er altid udadrettede for at kontakte ydre ting. Ved hjælp af pratyahara kan mennesket på en kontrolleret måde trække bevidstheden tilbage fra den ydre verden og − bog­stavelig talt − ind i sig selv. På denne måde bliver tanken selviagttagende.

6. Dharana

Dharana betyder viljesbestemt koncentration af sindet på ét punkt. Og …

7. Dhyana

Dhyana, eller abstrakt kontemplation, som indtræder, når tanken er fokuseret på et enkelt objekt. Den flakkende tanke er et af de store problemer … som enhver aspirant har svært ved at løse. Tanken vil vandre, og dharana kræver kontrol over tanken, indtil der er fuldkommen koncentration om det emne, der er valgt. Hvis det for eksempel er en blomst, vil tanken først fokusere på blomstens form, iagttage kronbladene, den indre kerne, endnu uåbnet, stængelen, frøene som begynder at blive synlige og så videre, urokkeligt og uden at vakle, indtil der er opnået identifi­kation med genstanden for meditationen. På den måde bliver man, gennem tænkeevnens koncentration, gradvis identificeret med det guddommelige liv i blomsten, juvelen, eller hvad man nu mediterer over. Man forsvinder i fuldkommen identifikation med genstanden for meditationen …

8. Raja-yoga

Ovennævnte er de syv trin i raja-yoga, idet det ottende er samadhi, som er overbevidsthed eller kosmisk bevidsthed. I samadhi er hele be­vidstheden fuldkommen absorberet i det guddommelige livs el­ler den monadiske essens’ enhed.