Astrallegemets lagdeling
Hvorfor er det sådan? Når man går ud af det fysiske legeme og ind i astrallegemet, vil stoffet i legemet straks lagdele sig sådan, at det tungeste og mest "slidstærke" lag lægger sig yderst. Man har ikke sanseorganer i astrallegemet, men man sanser med hele legemets overflade, og derfor vil man opfatte underplanet via de partikler, der ligger yderst. I det fysiske liv har man følt og begæret ved hjælp af stoffet i astrallegemet. Når det fysiske menneske føler, skyldes det, at astrallegemets partikler sættes i svingninger, og disse svingninger og impulser registreres af den fysiske hjerne, der fortolker dem som følelser. Princippet er, at jo grovere følelserne er, jo tungere stof sættes i svingninger. Stoffets tilstedeværelse og kvalitet skyldes udelukkende, at man selv har tiltrukket det ved hjælp af sine følelser og begær. Den afdøde vil til enhver tid blive på det respektive niveau på astralplanet i en periode, der svarer til styrken af det pågældende begær.
Når man dør, kommer man altså ikke ind på hele astralplanet på én gang. Det er en proces, hvor man "glider" fra underplan til underplan. Man bevæger sig imidlertid ikke gennem rummet. Det er bevidstheden, der åbner sig for mere og mere af astralplanet. Det sker ved, at det lag af partikler, man oplever igennem, gradvis forsvinder på grund af udsultning eller nedslidning. Det lag, der lå umiddelbart under det yderste lag, blive nu det yderste. Dette lag sanser man igennem – og derfor oplever man en anden og større verden. Livet på astralplanet indebærer derfor en bearbejdelse af følelseslivet.
|