Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

LIVET SOM AFDØD
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Livet-som-afdød-Erik-Ansvang

LIVET SOM AFDØD (10 af 12)


Livet som afdød er en opdagelsesrejse i de indre verdener. Oplevelserne varierer fra menneske til menneske, men for alle begynder den på følelsernes plan - astralplanet.

LIVET SOM AFDØD (10 af 12)

Man forandrer sig ikke, fordi man dør

 

Livet-som-afdød-10-Erik-Ansvang

 

Nogle tror, at man i døden forvandler sig, og vågner op i den himmelske verden opfyldt med egenskaber, man ikke havde i det fysiske liv. Det er en misforståelse. At man dør og bevæger sig ind på indre bevidsthedsplaner, betyder ikke, at man gennemgår en forvandling, hvor man pludselig kan en masse, man ikke kunne i forvejen. Det uintelligente menneske vågner ikke op som et geni, og egoisten bliver ikke pludselig empatisk. Det kyniske menneske bliver ikke med ét kærlig, og det kærlige menneske bliver heller ikke pludselig en djævel. Hvis man ikke selv har skabt tankeformer af den art, får man dem heller ikke i efterlivet.

Mentallegemet består af stof, som har været brugt til tankeformer, der er knyttet til en eller anden grad af uselviske følelser, samt til de følelser, der har været følelsesmæssigt neutrale. Navnlig én kvalitet må være til stede, hvis processerne skal forvandle erkendelserne til permanente talenter, og det er uselviskhed. Hvis engagementet er motiveret af personlig belønning eller vinding, vil kraften blive udløst på astralplanet, ganske enkelt fordi der er tale om begær.

Langt de fleste mennesker handler på grundlag af personlige motiver, og derfor udfolder majoriteten primært sine talenter og egenskaber i de højere astrale regioner, mens livet på mentalplanet bliver kort. Derfor er det nemt at forstå, at der sker en væsentlig reduktion af tankelivet for de fleste mennesker, og at de er væsentligt mindre bevidste på mentalplanet end i den astrale verden. De har simpelthen mindre aktivt stof at være bevidst med eller igennem.

Ethvert interesseområde, som mennesket har været optaget af i det fysiske og astrale liv, fungerer nu som en dør til en verden af dyb forståelse og indsigt i netop de områder, der optager det mest. I denne 5-dimensionale verden, er der mulighed for ikke bare at trænge ind i, men også at blive en del af bevidsthedsfeltet. Her kan interesserne for alvor bære frugt. Lærdommen kan få virkelig dybde og intensitet.

Hvis man skal tage konsekvensen af disse oplysninger, må man erkende, at de tanker, der tænkes i det fysiske liv, er afgørende for tilstanden i efterlivet. Den, man er i den fysiske verden, er man også i den mentale verden. Hverken mere eller mindre. Hvis man vil lære at skabe klare tankeformer på mentalplanet, må man opøve evnen til at tænke klart, koncentreret og præcist i den fysiske verden. Samtidig må man konstant vurdere og forædle motiverne.

Artikel-Livet-som-afdød-Erik-Ansvang
Download-fil: LIVET SOM AFDØD - Erik Ansvang


Artikel-Livet-som-afdød-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: LIVET SOM AFDØD