Det er fastslået, at afstanden fra punktet X i Masxet til himmelpolen er 32°, at afstanden derfra til punktet Y i Sahu er 9o° 30' og at forholdet mellem disse afstande er som 1:2 √ 2 eller 1:2,828. Udregner man nu forholdet mellem radierne i progressionscirklerne I og IV, finder man nøjagtig det samme forhold. Det betyder som allerede nævnt, at når punktet X i Masxet placeres i progressionscirkel I, vil punktet Y i Sahu falde nøjagtig i progressionscirkel IV. Det er illustreret på planche III, som viser den nordlige stjernehimmel med de indtegnede progressionscirkler, sådan at Masxet står perpendikulært over nordpolen, syd for denne, og Sahu står i vest i tværaksens forlængelse. Denne mystiske overensstemmelse virker så påfaldende, at man uvilkårlig må spørge, om den hænger sammen med de hemmeligheder, som ifølge teksterne skal være nedlagt i tempelkonstruktionerne.

Hvorfor netop fire progressionscirkler?

Hvad betyder det, at når den inderste cirkel trækkes gennem punktet X i Masxet, så vil den yderste gå gennem punktet Y i Sahu?

De egyptiske præster i almindelighed lå inde med betydelige kundskaber, som kunne meddeles til uindviede. Men bag disse stod de højere indviede med større kundskaber og indsigt. Kundskaberne var hemmelige, fordi de blev betragtet som hellige, og man må derfor gå ud fra, at de var strengt begrænset til en lille kreds af højere indviede. At hemmelige kundskaber var nedlagt i visse konstruktioner fremgår af de gamle tekster, som eksempelvis går ud på, at der i pyramidernes mål og konstruktioner var nedlagt kundskaber, som kun de indviede kendte til. Man må derfor som en selvfølge forvente, at det samme var tilfældet med templerne, for det første fordi det direkte står i tempelteksterne, og det fremgår af det foregående, og for det andet fordi der til pyramiderne og templerne knytter sig i alt væsentlig de samme religiøse forestillinger.