Skabelsen − en alkymistisk proces
Ouroboros-slangen, der i den alkymistiske proces æder sin egen hale − former sig selv som en cirkulær proces – og afspejler på denne måde stjernebilledet Draco i samme positur på himlen.
Alkymisterne betragtede den bibelske Genesis − dvs. beretningen om verdens skabelse, som ifølge traditionen er beskrevet af Moses − som en gigantisk alkymistisk proces, "Guds opus".
Den alkymistiske idé om en proces med et element eller grundstof, der transmuterer til et andet/næste grundstof − som i nutiden anses for at være "yderst vanskeligt", hvad angår alkymisternes favoritmetaller − finder reelt sted i verdensrummet hver gang en stjerne ændrer sig til en supernova og åbner sig med de stærkeste energiudbrud i Universet. Frem til det stade har stjernen hele vejen igennem sin eksistens transformeret helium via fusion til tungere og tungere grundstoffer, indtil dannelsen af metallet jern er gennemført.
Hos alkymisterne symboliserede både transmutation af mere almindelige metaller til guld, og det universelle panacea, udvikling fra et mangelfuldt, sygeligt, fordærveligt og døgnflueagtigt stade frem til et fuldendt, sundt, ufordærveligt og eviggjort stade − og "de vises sten" repræsenterede dermed en mystikernøgle, som kunne gøre denne evolution mulig.
Måneders − og endda års − gentagelse efter gentagelse af bestemte renselsesprocesser og observationer, blev til stor erfaring, der herefter blev til empirisk viden hos den individuelle alkymist.
Mange alkymister anså de metafysiske aspekter for at være det sande grundlag for alkymien − og organiske og uorganiske kemiske substanser, fysiske tilstande og molekylemateriale-processer direkte som udtryk for billeder på åndelig helhedsværen, åndelige tilstande og afgørende, åndelige transformationer.
Anvendt på alkymisten selv symboliserer dobbeltmålet alkymistens evolution fra uvidenhed til oplysning, og de vises sten repræsenterer en skjult åndelig sandhed eller magt, som vil føre til dette mål. Gennem tiden under inkvisitionens lange regime − ca. 1250-1650 − kunne det medføre anklage for kætteri.
|