Fra alkymi til medicin

Alkymisters retort-ovn, i en version fra renæssancen.

Et spin-off[1] fra alkymien var netop medicin. Den medicinform anvendtes af berømte læger som den græske Galénos, og siden den arabiske Avicenna. Senere i Europa havde f.eks. den danske pioner astronom Tycho Brahe (1546-1601) hele 16 alkymiovne i gang i sit stjerneobservatorium (alkymi var nært forbundet med stjernelæren) ude på sin ø Hven, hvorfra han uddelte gratis medicin til syge.

Forinden havde den schweiziske læge og alkymist Paracelsus (1493-1541) fornyet de gamle lægers tradition og grundlagt den iatro- eller biokemiske videnskab − og han opfandt kemoterapi, bl.a. ved at bruge alkymisternes "værktøj", kviksølv, mod syfilis. Paracelsus' tilhængere nævner guldstøv som lægemiddel, en "guldkur", der som gigtmiddel bruges professionelt også i nutiden.

Der ligger sandsynligvis en hel idélære bag, at Moses lod israelitterne drikke det alkymistiske "altkurerende" middel, panacea, som var fremstillet af den magiske guldkalvs guldstøv, der igen symboliserede Egyptens (visdoms)guld.

I stedet for en straf kan det symbolsk set repræsentere ønsket om at opnå en særlig tilstand i hele israelittergruppen, som Mosebøgerne omtaler, vil blive "... som et kongerige af levitter ..." − et religiøst etableret folk (levitter var de israelitter, der kunne indvies som præster). Profeten "Malakias" (3,3) siger på alkymistisk vis, at Jahweh ved "smeltediglen" her "... lutrer Levis sønner som guld og sølv ...".

_________________________________

[1] En utilsigtet bivirkning.

_________________________________