Miriam

I manuskripter fra Alexandria-tiden bliver Moses også omtalt som alkymist på niveau med kong Salomon og med den omtalte, berømte kvindelige alkymist, Jødinden Maria (Miriam). Til hendes navn føjede man − påvirket fra samtidens mysteriekulter − den symbolske betegnelse "Moses' søster", mens Moses selv blev sammenlignet med det personificerede indbegreb af egyptisk alkymi: Hermes Trismegistos.

En baggrund for dette opstod af den opfattelse, at Moses havde lært alkymi hos egypterne − og senere på Sinai hos kainitterne (hebraisk qain, 'smed'), der ligesom medianitterne var kendt som eksperter i metalbehandling.

Blandt de gamle ikke-bibelske beskrivelser, hvor Moses nævnes som alkymist, findes der som regel ingen reference til selve den bibelske Moses-beretning angående de episoder, der er af indlysende alkymistisk karakter.

Den ene episode er Bibelens fortælling om guldkalven, som Moses beordrede knust til småstykker og pulveriseret, hvorefter det guldstøvet blev blandet i israelitternes drikkevand. Det omtales som en straf − en ejendommelighed. Denne form for "indtagelse" af guld kendes inden for alkymien som den særlige fase rubedo i en alkymisk proces.

Denne proces kan hos israelitterne være udført som symbolsk handling. Samtidig demonstreres her i detaljer kendskabet til alkymi længere tilbage end hidtil kendt angående gammel egyptisk og babylonisk tradition.

Idet alkymi var kendt for at resultere i en særlig art medicinfremstilling, kunne der også produceres stoffer, der virkede modsat, altså sygdomsfremkaldende. I den anden episode i forberedelsen til en af "Egyptens ti plager" − nævnt i "2. Mosebog" (9,8-11) − deltog Ahron og Moses:

"... Så tog de sod fra en brændeovn og trådte frem foran farao, og Moses slyngede det op mod himlen − og det blev til bylder og blærer, der brød ud på mennesker og dyr. Og magikerne kunne ikke træde frem for Moses på grund af bylderne, for der var fremkommet bylder på magikerne og på alle egypterne ...".

I denne ovn er der tilsyneladende foregået kemiske processer, som resulterede i et specielt kemisk stof. Det har været farligt, for i findelt form kunne det spredes gennem luften og skabe infektionslignende træk med bylder og blærer hos egypterne og deres kvæg.