Antoine Laurent de Lavoisier

Kemiske processers natur blev først forstået i moderne forstand, da elementet ild i sig selv blev forstået som primært at være en proces, der gjorde det muligt for den franske videnskabsmand Antoine Laurent de Lavoisier i tiden op til den franske revolution, at undersøge de kemiske elementer i mindste detalje. Af disse observationer opbyggede den engelske forsker John Dalton (ca. 1808) nutidens opfattelse af atomteori.

Efter denne udvikling var det vidensmæssige verdensbillede med sin hidtidige helhedsforståelse af ånd og stof blevet splittet op − nu med mere vægt på den mekanisk-tekniske del. Ifølge atomfysikeren Wolfgang Pauli − der også var en af psykologi-pionéren C.G. Jungs videnskabelige diskussionspartnere − vil den moderne naturvidenskab senere bringe os tættere til en mere fyldestgørende opfattelse af forholdet mellem "psyke og fysik".

Ud fra nutidens atomfysiske viden betragtes den ældgamle alkymistiske idé om at ændre f.eks. metallet bly til metallet guld som en fantastisk vanskelig eller sandsynligvis umulig opgave. I stedet betragtes 'transmutation' i nutidens kernefysik som omdannelse af et kemisk grundstof eller isotop til et andet via kernereaktion.

Den tyske kemiker Otto Hahn (billedet tv.) fik i 1944 Nobelprisen i kemi for opdagelsen af kernespaltning i 1938. I Berlin havde en kollega Lise Meitner arbejdet tæt sammen med Otto Hahn ved kernespaltningen − men måtte flygte fra Tyskland på grund af sin jødiske baggrund. Det græske ord "atom" betyder 'ingen deling mulig', men Lise Meitner var den første, der blev klar over − som en nutidens Jødinden Miriam, Moses såkaldte "søster" og ekspert i den alkymistiske kunst "at adskille og at sammenføje" − at selve et atoms kerne kunne spaltes, dvs. splittes op i mindre dele.

Desuden erkendte Lise Meitner sandsynligheden af en kædereaktion af et enormt eksplosivt potentiale, en vigtig rapport − hvis indtryk også førte til etableringen af The Manhattan Project, og genkaldte endda mindet om den græske myte om Prometheus, der stjal den transformerende ild fra guderne.

Fra oldtiden kan man læse i Hesiods Værker og dage (700-tallet f.Kr.), at Zeus havde advaret:

"... Prometheus, du er glad fordi du har narret mig og stjålet ild ... men jeg vil som betaling for ilden give menneskeheden noget dårligt, som alle vil modtage med et glad hjerte, mens de omfavner destruktionen af sig selv ...".

Foruden Hesiod har andre græske og romerske forfattere, fra Platon til Ovid og yderligere mange andre, gennem 800 år genfortalt og udsmykket denne − alkymi-(og atom-)perspektiverende − myte om Prometheus.